MTB Teknikpakke A - Basisteknik, position og terrænforståelse -kun for kvinder

Hvornår
31. aug 2019 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
Hareskoven, Gl. Hareskovvej 321, Ved MTB-Tours, Værløse, 3500 Værløse, Danmark
Hvem
Kvinder fra 18 år.
Begynder, Letøvede

Nummer
2019 21 31 0030

Er du ny på MTB, eller har du ”bare kørt for sjov”, og ønsker at blive mere sikker og bedre teknisk? 
 
I pakken tilegner du dig de grundlæggende metoder og teknikker, så du bliver rustet til at klare de mange udfordringer, du vil møde på et mountainbikespor. Samtidig får du værktøjer, som du kan arbejde videre med. 🚵🚵‍♀️

Vores instruktør guider dig gennem de forskellige øvelser, og det hele vil foregå i trygge rammer og i et tempo, hvor alle kan være med. Pakkens indhold svarer til indholdet på kurserne MTB teknik 1 – Basisteknik og MTB teknik 2 - Position og terrænforståelse. Dette kursus er altså for dig der gerne vil få kickstartet MTB teknikken på bare 4 timer.

På kurset arbejder vi med jeres individuelle udviklingspunkter inden for:

Grundposition 
Den optimale grundposition giver dig et godt udgangspunkt for at kunne finde den rette balance på cyklen og dermed komme gennem forhindringerne sikkert og kontrolleret.

Balance 
Noget vi hele tiden kan øve os på og udfordre os selv i. Vi vil med små lege, finde ud af hvor vigtigt det er at øve sin balance for at kunne blive bedre på mountainbike.

Bremseteknik 
Hvor meget er der behov for at bremse? Skal jeg blokere mine hjul? Vi skal også finde ud af, hvor effektive bremserne er på en mountainbike. Samtidig lærer du, hvor og hvornår på sporet det er mest hensigtsmæssigt at bremse.

Gearvalg 
Korrekt valg af gear er med til at give os et bedre flow gennem sporet. Vi skal derfor finde ud af, hvornår de forskellige gear giver mening at bruge, da timing og korrekt gearvalg vil give dig endnu mere overskud på sporet.

Mødested: 
Vi mødes ved MTB-Tours ved Hareskoven, Gl. Hareskovvej 321, 3500 Værløse. 
 
Husk at medbring: 
Vand og lidt snacks til at fylde energidepoterne 
Eksta slange og dækjern samt evt. multitool og pumpe 
 
OBS: Tjek også disse workshops:

MTB Teknikpakke B - d. 7. september - www. dgi.dk/201921310031 
MTB Teknikpakke B - d. 21. september - www.dgi.dk/201921310034

Kristian Hastrup

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer