MTB Instruktør Grundkursus - Fredericia

Hvornår
7. mar 2020 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
Fredericia Cycle Club, Prangervej 2, 7000 Fredericia, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 10 31 3010

Bliv bedre til at organisere træningen og vejlede dine klubkammerater.

Her får du kurset, du skal bruge for at komme i gang som MTB-instruktør. Du får de grundlæggende metoder og færdigheder til formidling af mountainbikekørsel som instruktør.

Kurset lægger vægt på masser af praksis og fungerer parallelt med teoretisk undervisningsmateriale

 
Aktiviteter: 
·        Lege og opvarmningsøvelser 
·        Basal køreteknik 
·        Udvikling og tilpasning af aktiviteter

Instruktørrollen:

·        Øje for terrænets muligheder 
·        Formidlingsværktøjer og organisering 
·        Psykologi og læringsteori 
·        Egen praksis 
·        Sikkerhed og ansvar

Efter kurset har du et godt fundament og en værktøjskasse, der er udgangspunkt for sikkerhed og rutine som MTB-instruktør i klubben.

Indholdet på kurset kredser omkring dine egne refleksioner, og vi arbejder med forskellige typer af aktiviteter, forskellige køretekniske områder og forskellige sidegrene, som hører med til instruktørrollen.

Alle aktiviteter snakkes igennem for at forbinde praksis til teori. Den køretekniske undervisning vil blive koblet med forskellige aktivitetsformer, instruktørredskaber og undervisningsmæssige overvejelser.

På den første halvdel af kurset er det underviseren, der står for aktiviteterne. Derefter vil der arbejdes i cases, hvor dit aktivitetsforløb er udgangspunkt for det praktiske arbejde.

Yderligere info Kontakt

Peter Meinert DGI Sydøstjylland

peter.meinert@dgi.dk

 

Christoffer Riis Svendsen

MTB Instruktør Grundkursus

Kurset afholdes lørdag d. 7 marts fra kl. 9.00-17.30

I Fredericia cycle clubs lokaler: Prangervej 2, 7000 Fredericia

Kære kommende MTB instruktør 
 
Vi glæder os til at være sammen med dig på lørdag. Her er lidt praktisk information i forhold til dagen. 
 
Kurset indeholder teori, praktiske øvelser og øvelser med dig/jer i rollen som instruktør. I vil bl.a. få udleveret et instruktørhæfte samt et felt-værktøj på dagen. 
 
Vi starter kl 9.00 indendørs hos Fredericia Cycle Club (Prangervej 2, 7000 Fredericia) med kaffe og et rundstykke. Her gennemgår vi introduktion og teori. 
 
Efter hurtig omklædning/klargøring cykler vi ud til skoven (2 km), hvor vi vil være frem til sidst på eftermiddagen. Altså frokost udendørs. 
 
Påklædning til en dag udendørs både med aktiviteter og stillestående. 
 
Det vil være praktisk at medbringe en lille cykelrygsæk med en ekstra varm/tør trøje, samt grej til evt defekter (ekstra kædeled, slanger/lappegrej, pumpe samt multitool m. kædesplitter osv.). Husk også drikkedunk og evt. ekstra energi. 
 
Vi slutter af i klubhuset kl. 17.00 
 
 
 
Vi ses... 
 
Christoffer 
 
Mobil 26171722

Der er mulighed for omklædning

Medbring køreklar MTB og tøj efter forholdene, husk varmt tøj, gerne ekstra vind jakke, da der er en del stop and go og en del stille stående instruktion udendørs.

For yderligere info kontakt

Peter Meinert, DGI Sydøstjylland mobil 40127682 mail peter.meinert

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer