MTB Challenge Fyn

Hvornår
1. jul kl. 00:00 - 17. okt 2020 kl. 23:59
Hvor
Fyn, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 16 31 4013

Oplev den fantastiske fynske natur fra din mountainbike på nogle af Danmarks bedste mountainbikespor, når SingleTracker, DGI og Bike Island Fyn inviterer dig til MTB Challenge Fyn. 
 
Vi udfordrer dig til at cykle så mange fynske mountainbikespor, som du kan inden den 17. oktober 2020.

Oplev de fedeste MTB-spor på Bike Island Fyn under MTB Challenge Fyn, mens du indkassér point og arbejder dig op ad ranglisten i Singletracker™ app'en. Og hvem ved - måske ender du på toppen af podiet, når MTB Challenge Fyn afsluttes med et brag af et awardshow lørdag den 17. oktober 2020 på Frederik VIs Hotel.

Sådan foregår MTB Challenge Fyn:

Fyn har hele 17 officielle MTB-spor. Heraf er de 13 registreret på Singletracker og dermed en del af MTB Challenge Fyn (se listen nedenfor). Der er aldrig mere end en halv times kørsel til det næste spor – og ofte er det både lettere og hyggeligere at cykle mellem sporene end at tage bilen. 

Du behøver ikke at være stedkendt for at være en del af MTB Challenge Fyn. Du bliver nemlig guidet rundt på og mellem sporene med Singletracker™ app'en.

For at deltage i MTB Challenge Fyn, skal du downloade Singletracker™ app'en, finde eventet i app'ens menu under "treats" og tilmelde dig.

Saml point og kæmp dig ind i Mountainbike Hall of Fame

Undervejs samler du point til det fynske MTB-eventyrs rangliste. Der gives point for hvert spor du gennemkører, ligesom der også gives point, hvis du overnatter på én af vores cykelovernatningssteder eller spiser på en af de cykelvenlige fynske restauranter.    

Hvis du samler rigtig mange point, kan du komme med i den fynske Mountainbike Hall of Fame. Det er en eksklusiv klub for alle, der har cyklet samtlige fynske MTB-spor og kan dokumentere det på Singletracker appen.

Men grundlæggende bestemmer du selv, hvor mange spor du vil køre - og du kan køre dem præcis, når det passer dig.  
 

MTB Challenge Fyn er for alle

Alle kan være med – uanset om du er en habil og erfaren mountainbiker, eller om du lige har fået smag for sporten. 

Fyn har spor til alle niveauer, og der er altid en "chicken run"-mulighed på svære passager. Desuden er sporene gradueret i farve, så du kan se, hvilke passager du vil udfordre dig selv med eller køre udenom.  
 

Tilmeld dig og støt de fynske sporbyggere

Det koster 250 kr. pr. deltager at være en del af MTB Challenge Fyn. Når du er tilmeldt, kan du køre alle sporene gratis – også dem, der normalt er betalingsspor. Derudover får du et diplom og gode rabatter på cykelhotellerne – ligesom du bidrager med en donation på 50 kr. til de fynske sporbyggere, der udvikler og vedligeholder sporene.  

Tilmeldingsgebyret betales i Singletracker™ app'en. 
 

MTB Challenge Fyns awardshow den 17. oktober

Vi slutter MTB Challenge Fyn af med et brag på Frederik VIs Hotel lørdag d. 17. oktober med MTB-hygge om eftermiddagen og awardshow, middag og ølsmagning for dem der har lyst om aftenen (skal tilkøbes).  Du vil som tilmeldt modtage mere information om arrangementet senere.

Læs mere om de forskellige spor HER

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer