MTB Kids Cup - Odense

Hvornår
24. okt 2020 kl. 09:00 til 14:00
Hvor
Cykling Odense, Thorvalds Vænge 9, 5200 Odense V, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 13 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 16 31 4015

Hey mini MTB’er, skal du med ud at ræse?

Kom med til to unikke MTB Kids løb, hvor det er selve oplevelsen og lysten til at deltage igen, der er i centrum. MTB Kids cup er for dig, der gerne vil prøve kræfter med MTB løb.  

Måske er det første gang, du skal deltage, men det gør ikke noget, for alle børn op til 14 år er velkomne uanset niveau, hvilken cykel du kører på, eller om du er i klub eller ej.

Cuppen afvikles over 2 afdelinger i 8 forskellige klasser med forskellige ruter. Ruterne vil være egnet for begyndere, som endnu ikke har det store kendskab til sporten. Det anbefales at forældre køre med de mindste.

Løbene afvikles i Nørre Åby på deres nye MTB spor og i Odense rundt om Thorvald Ellegaard Cykelarena (tilmelding til Nørre Åby løbet kan gøres via dette link: www.dgi.dk/202016314014

Klasser:

  • U8 Piger: årgang 2013 og yngre
  • U8 Drenge: årgang 2013 og yngre
  • U10 Piger: årgang 2011 og 2012
  • U10 Drenge: årgang 2011 og 2012
  • U12 Piger: årgang 2009 og 2010
  • U12 Drenge: årgang 2009 og 2010
  • U14 Piger: årgang 2007 og 2008
  • U14 Drenge: årgang 2007 og 2008

Der køres på tid, hvor U8/U10 kører 20 minutter, og U12/U14 kører 40 minutter. 
Ruterne vil være rundstrækninger på ca. 1 km for de mindste og lidt længere og sværere for de ældre.

Pga. Corona situationen er der et begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes. 
Vi beder alle overholde de gældende retningslinjer udstedt af sundhedsstyrelsen. 
Derfor må der også kun være én forældre med pr. deltager, og forælderen skal opholde sig i forældrezonen, hvor der er udsigt til banen under løbet. (Gælder selvfølgelig ikke forældre, der skal med på banen) Ligeledes skal du tage hjem, så snart dit løb er færdig.

Deltagelse i cuppen er på eget ansvar. I tilfælde af at løbet ikke kan afvikles under tilstrækkelige sikre forhold eller efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger kan løbet aflyses.

Alle deltagere skal bære hjelm og udvise hensyn og god opførsel.

Der uddeles coronavenlige goodiebags til alle deltagere efter løbet.

Program:

  • Kl. 09:00 Indskrivning/registrering for U8 og U10.
  • Kl. 10:00 Start for U10 og U8.
  • Kl. 11:00 Indskrivning/registrering for U12 og U14
  • Kl. 12:00 Start for U14 og U12.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer