IMBA - Trail Builder School

Hvornår
27. jun kl. 09:00 - 28. jun 2020 kl. 17:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland - MTB, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
2020 17 31 3001

Lær at lave holdbare og sjove mountainbikespor 
 
IMBA Trailbuilding School afholdes for 2. gang i danmark og denne gang finder det sted  i Roskilde den 27. og 28. juni 2020. 
 
Mountainbikespor kan bygges på mange måder, men ikke alle metoder er lige bæredygtige. Bliver sporet bygget på den forkerte måde skaber man unødig fare for brugeren, sporet bliver hurtigt slidt (og derved dyrt i vedligehold), og måske er det ikke engang særlig sjovt at køre på.  
 
Kurset vil foregå i skoven og bestå af en blanding af teori og praksis. Kurset retter sig mod dem, som i praksis går og bygger mountainbikespor lokalt, og som ønsker at blive bedre til det (man kan altid blive bedre!). Deltagerne skal være motiverede for at lære fra sig, når de kommer tilbage til det lokale spor. 
 
Det præcise program vil blive udsendt, når vi nærmer os datoen for kurset. Man skal forvente, at begge kursusdage på 8 timer vil foregå i skoven med en blanding af fysisk arbejde og on-spot undervisning. Det forventes at man deltager begge dage og i hele programmet.  
Der vil blive serveret frokost samt kaffe og kage begge dage. 
 
Underviserne er Mark McClure og Gary Hampson fra IMBA Europe – nogle af verdens allerbedste sporbyggere. 
 
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer