Basisinstruktørkursus MTB

Hvornår
30. aug 2020 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
Sponz MTB Klub, Frydenborgvej 27L, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, begynder, letøvede

Nummer
2020 18 31 3035

Deltagelse i DGI mountainbikes kurser er målrettet nuværende og kommende instruktører. Kurset har til formål at kvalificere til instruktørarbejde (videreformidling) i foreningen.

Indhold og rammer gældende fra 2012

Strukturen er et basisinstruktørkursus efterfulgt af et teknikkursus og endelig et instruktørkursus. Man skal have gennemført basiskurset og teknikkurset før man kommer på instruktørkurset. Herefter er man færdiguddannet MTB-instruktør i DGI.

Dertil kan der udbydes en række temakurser/spotkurser af forskellige varighed og med forskelligt indhold. Her står alle muligheder åbne, dog skal målgruppen være præciseret som nuværende eller kommende instruktører og indhold og form skal lægge vægt på videreformidling!
Det er ikke en forudsætning, at man har været gennem instruktørkurserne, før man deltager på temakurserne.

Målgruppe

Målgruppe: Nuværende og kommende MTB-instruktører i DGI. - Kurset henvender sig til øvede og erfarne mountainbikeryttere.

Formål: Formålet er, at deltagerne tilegner sig grundlæggende metoder og færdigheder i relation til mountainbikekørsel - både som bruger og som underviser. Deltagerne vil med baggrund i dette kursus være i stand til at varetage begynderinstruktion og afvikle inspirations- og infoarrangementer i foreningen.

Indhold:
Kurset lægger vægt på masser af praksis, og tager udgangspunkt i undervisningsmateriale udarbejdet af DGI. Der lægges vægt på den legende og eksperimenterende tilgang.


• Leg og spil på mountainbike samt udvikling af disse
• Opvarmningsøvelser
• Basal teknik (bremse, gear, siddeposition, balance, sving, forhindringer, op- og nedkørsel)

• Træningssløjfer i skoven præsenteres og bruges i den konkrete undervisning. Der gives eksempler på forskellige sværhedsgrader.
• Gruppeledelse (herunder enkel signalgivning - ”SE OP” m.m.!)
• Sikkerhed og ansvar. Herunder gerne cases med 1. hjælp ved MTB uheld.
• Naturhensyn og hensyn til andre brugergrupper - ”mountainbike færdselsregler”
• Mountainbikens opbygning, elementære indstilling, vedligeholdelse og reparation
• Udstyr i øvrigt (hjelm, påklædning, sko m.m.)


Undervisningsmateriale vil blive udleveret på kurset som kopier eller links.

Kursisterne medbringer hjelm og egen mountainbike, og den skal være i orden!

Kursisterne overholder desuden færdselsreglerne.

Thorsten Breiding, Thorsten Breiding

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer