MTB - bliv bedre på ned- og opkørsler

Hvornår
30. maj 2021 kl. 10:00 til 12:00
Hvor
VIA, Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 16 år, letøvede

Nummer
2021 06 31 3116

Du har styr på, hvad grundposition er og kender til bremseteknik, men vil gerne blive bedre til at bruge teknikkerne. 

Vi tager fat i øvelser, hvor der er fokus på vægtforskydning, bremse- og svingteknik og dét at arbejde aktivt med terrænet. Først på grusvej og derefter ind på sporet, hvor vi vil være det meste af tiden. Vi kommer til at træne på flere forskellige nedkørsler, og det siger sig selv, at du så også kommer til øve, hvordan du nemmest kommer op ad bakke.

Vi møder også drops undervejs og kommer derfor også til at arbejde med, hvordan de køres.

Kurset foregår på røde og blå spor i Nordskoven.

Du har en MTB, der fungerer og bærer en godkendt hjelm. Desuden er det en god idé at medbringe både pumpe og slange samt noget at drikke.

Underviseren er Heidi Dietz, der har mange års erfaring med undervisning i MTB og er certificeret på den europæiske uddannelse EO-MTBing på højeste niveau.

Heidi Dietz

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer