MTB Kids Cup Fyn 2021

Hvornår
15. maj 2021 kl. 09:00 til 14:00
Hvor
forskellige steder på fyn, 5220 Odense SØ, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 13 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 16 31 4001

Hey mini MTB’er, skal du med ud at ræse?

Kom med til 4 unikke MTB Kids løb, hvor det er selve oplevelsen og lysten til at deltage igen, der er i centrum. MTB Kids cup er for dig, der gerne vil prøve kræfter med MTB løb.  

Måske er det første gang, du skal deltage, men det gør ikke noget, for alle børn op til 14 år er velkomne uanset niveau, hvilken cykel du kører på, eller om du er i klub eller ej.

Cuppen afvikles over 4 afdelinger i 9 forskellige klasser med forskellige ruter. Ruterne vil være egnet for begyndere, som endnu ikke har det store kendskab til sporten. Så er du næsten blevet udtaget til juniorlandsholdet bliver det måske lidt for kedeligt for dig :-) Det anbefales at forældre køre med de mindste.

Klasser: 
U6 Løbecykel: årgang 2016 eller yngre 
U8 Piger: årgang 2014 og 2015 
U8 Drenge: årgang 2014 og 2015 
U10 Piger: årgang 2012 og 2013 
U10 Drenge: årgang 2012 og 2013 
U12 Piger: årgang 2010 og 2011 
U12 Drenge: årgang 2010 og 2011 
U14 Piger: årgang 2008 og 2009 
U14 Drenge: årgang 2008 og 2009

Der køres på tid, hvor U8/U10 kører 20 minutter, og U12/U14 kører 40 minutter. 
Ruterne vil være rundstrækninger på ca. 1 km for de mindste og lidt længere og sværere for de ældre.

Deltagelse i cuppen er på eget ansvar og alle deltagere skal bære hjelm og udvise hensyn og god opførsel.

Der uddeles coronavenlige goodiebags til alle deltagere efter løbet.

Program: 
Kl. 09:00 Indskrivning/registrering for alle 
kl. 09:45 Start for U6 
Kl. 10:00 Start for U10 og U8. 
Kl. 10:45 Start for U14 og U12.

Datoer for enkeltløb:

1. Afdeling, Nr. Aaby, 15. maj 
2. Afdeling, Odense, 26. juni 
3. Afdeling, Nyborg, 14. august 
4. Afdeling, Svendborg, 11. september

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer