MTB netværkmøde

Hvornår
27. okt 2021 kl. 17:00 til 19:45
Hvor
Bangsebroskoven, Bangsebrovej 3, 4800 Nykøbing F, Danmark
Hvem
Udøvere
Trænere
Ledere

Nummer
2021 23 31 8150

DGI Storstrømmen - cykling inviterer til netværksmøde for alle MTB-foreninger i Storstrømmen. Vi sætter foreningerne i centrum og vil gerne i fællesskab med jer skabe et netværk, hvor vi mødes et par gange om året.

Netværksmøderne er en god mulighed for at sparre med andre foreninger, tale om muligheder for samarbejde på tværs og debattere om de forskellige problemstillinger, som I oplever i jeres hverdag som frivillige. Det er også jeres mulighed for at høre, hvad der er på dagsordenen i DGI i øjeblikket, få sparring omkring kurser, uddannelser og andre projekter, samt stille spørgsmål til konsulenten.

Vi ser møderne som et tilbud til hele foreningen, så tag meget gerne bestyrelsesmedlemmer, instruktører og frivillige med til mødet.  

Onsdag d. 27. oktober mødes vi kl. 17.00 i cykeltøj ved Bangsebroskoven.                           

Vi starter aftenen med en tur på sporet i Bangsebroskoven, hvor MTB-entusiasterne fra Trailstars Falster vil give jer en guidet tur på sporet og fortælle lidt om sporet og skoven – Alle kan være med på turen, så tag cyklen med og nyd turen. HUSK lys!!

Agenda

17.00-18.00     Sporrundtur i Bangsebroskoven

18.00-18.15     Pause - mulighed for omklædning (vi kan komme           indendørs, men ikke mulighed for bad)

18.15-19.30      Foreningsnetværksmøde inkl. kaffe og kage

  • Hvad har DGI på tapetet lige nu?
  • Stemning for sporrundtur?
  • MTB løb i Faksinge skov foråret 2022?
  • Uddannelser/kurser?

19.30-19.45      Tak for i aften

Har du ikke mulighed for at deltage i cykelturen, er du meget velkommen til kun at deltage i netværksmødet.

Vi glæder os til at se din forening til en spændende aften!

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer