Lær at servicere forgaflen på din egen MTB

Hvornår
27. jan 2022 kl. 19:00 til 22:00
Hvor
DGI Midtjylland, Glarmestervej 18A, 8600 Silkeborg, Danmark

Nummer
2022 09 31 3204

Moderne forgafler kræver regelmæssig service og smøring for at fungere optimalt og for at forlænge levetiden. 
 
Det er desværre noget, som meget få vælger at gøre selv, da rigtig mange lider af berøringsangst, når det kommer til at skille forgaflen ad. 
På kurset vil vi skille forskellige forgafler ad og nørde i mulighederne inden for forskellige smøremidler og olier. 
 
Efter kurset er berøringsangsten væk, og du har fået et indblik i, hvordan levetiden på din forgaffel forlænges og funktionen af den optimeres. 
 
Der tages forbehold for, at nogle dæmper-enheder IKKE kan eller må serviceres af forbrugeren selv. De må kun serviceres af servicecentre med godkendt uddannelse og udstyr. 
 
Erfaren underviser 
Vi har allieret os med Jesper Kvist fra Bike Knowledge, som er udlært cykelmekaniker og har været faglærer på cykelmekanikeruddannelsen i Nykøbing Falster de seneste 24 år. Jesper har desuden været den eneste AMU-lærer i Danmark, og har selv udviklet og afholdt tekniske/mekaniske efteruddannelseskurser til cykelbranchen i de sidste 22 år. I alt har Jesper 39 års erfaring i cykelbranchen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer