Devils Trails - Djævelsporet

Hvornår
4. sep 2022 kl. 08:00 til 16:00
Hvor
Lystrup Skov, Skovfogedvej 1, 3550 Slangerup, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede
Trænere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 17 31 4009

Er du til fart på nedkørslerne og hygge med vennerne på opkørslerne, så er Devils Trails lige noget for dig!

Eventet er et hyggeligt og socialt løb, hvor din tid bliver taget på udvalgte nedkørsler. Du vælger selv hvem du kører med rundt på sporet imellem nedkørslerne. Saml foreningen, vennerne eller kollegaerne, og få et skud tiltrængt sommerhygge!

Snakecity Devils inviterer til det aller første løb af Devils Trails. Løbet kommer til at foregå i Lystrup Skov, hvor Snakecity Devils har djævelsporet. Forbered dig derfor på lækkert flow og mulighed for høj fart på blå, røde og sorte spor!  
Løbet finder sted søndag d. 4 september. Lørdag den 3. september vil der være træning på løbsruten.  

Et løb for de øvede  
Løbet er for dem som mestre blå røde og sorte spor. Men det er absolut ikke et krav, for det er hyggen og det sociale element, der er i centrum. 
Krav for at være med, er en velfungerende MTB, og en cykelhjelm. 
Vi anbefaler derudover knæbeskyttere samt rygskold. 

Grupper á 10  
I kører sammen i grupper á op til 10 personer fra din egen klasse. Grupperne sendes afsted med 7 minutters mellemrum, og det tager 90-140 minutter at gennemføre. 

Når du tilmelder dig, Du skal være klar på cyklen og været forbi indskrivning efter din chip, inden din startblok åbner. Du vil blive sendt afsted med din gruppe, indenfor 30 min. På denne måde undgår vi unødig ventetid i starten og på sporet.

Hvad får du for pengene?  
Du får et fedt løb af høj kvalitet og det bedste tidtagningsudstyr. 250 kr. for voksne, 175 kr. for ungdom. Overskuddet går til den arrangrende klub. Der vil være en lille forfriskning til dig, når du kommer i mål.  
Der er også en lille præmie til de 3 hurtigste i hver klasse. 

150 pladser og 5 klasser  
Der er kun 150 pladser til rådighed, og der er fem forskellige klasser: Herre, dame, H40 (herrer +40), ungdom og e-bike.  
  
 

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål til løbet, er du velkommen til at kontakte Jes Dabelsteen, MTB-konsulent på Devils Trail - tlf.: 30708199 / mail: jes.dabelsteen@dgi.dk

Løbet afvikles i samarbejde mellem Snakecity Devils og DGI Midt- og Vestsjælland.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer