D-MTBing 1, Slettestrand, forår 2023
D-MTBing level 1 er for dig, der gerne vil være bedre til at guide og instruere klubkammerater på spor i forbindelse med fælleskørsel og andre MTB-aktiviteter i din forening.
Den er også første skridt, hvis du har lyst til at arbejde professionelt som instruktør/guide - i første omgang på grønne og blå spor i henhold til OnTrail-standard indenfor Danmarks grænser.
Uddannelsen kan også ses som kompetencegivende til undervisning i grundlæggende mountainbikekørsel i idrætsundervisning på folkeskoler, efterskoler, højskoler samt i ungdomsskoler.
Kompetencer/mål:
- Kan guide og instruere på grønne og blå spor i Danmark iht. OnTrail standard
- Kan planlægge og afholde en simpel mountainbikeaktivitet/klubtræning
- Kan formidle basisteknikker, herunder grundposition og bremseteknik
- Kan inden for Danmarks grænser virke i foreninger, idrætsundervisning og kommercielt under supervision af en D-MTBing2 eller EO-MTBing certificeret instruktør/guide
Adgangskrav:
- Have overskud (fysisk, teknisk og mentalt) på grønne og blå spor i Danmark iht. OnTrail standard.
- Have et gyldigt 8 timers førstehjælpsbevis (bestået eller opdateret inden for de sidste to år og inden eksamen)
- Skal være fyldt 16 år
- Kan lave de mest gængse reparationer på MTB, herunder skifte en slange, samle en kæde, justere gear
- Opfylde givne egenfærdighedskrav
- Uddannelsen er opdelt i undervisningsdage, selvstudie og eksamen
Uddannelsen er et formidlingskursus - ikke et egenfærdighedskursus, og den er adgangsgivende til D-MTBing level 2.
Underviser: Esben H. Kronborg
EO-MTBing certificeret instruktør og guide samt certificeret underviser i D-MTBing og EO-MTBing. Esben har været med-udvikler af D-MTBing.
MTB-rytter med mere end 30 års erfaring inden for blandt andet XC, enduro, trail, adventure mm. Uddannet folkeskolelærer og instruktør ved Forsvaret.
Underviser til daglig i MTB ved Feriecenter Slettestrand
Esben Kronborg