DGI MTB Instruktør, teknik 1 - position og balance
Kurset er til dig, der er øvet MTB-kører, og det er et krav, at du har gennemført DGI MTB Basis Klubtræner (tidligere DGI MTB Instruktør Grundkursus)
Du skal have godt styr på din grundteknik, da kurset ikke er tekniktræning, men bygges op omkring, hvordan man som instruktør på bedste vis underviser sine klubkammerater i progression af teknik.
Med dig hjem får du metoder og færdigheder, som du kan bruge i relation til formidling i din instruktørrolle.
På kurset vil underviseren gennemgå praksis og teori for position og balance, samt principperne for passiv preskontrol. Du vil lære principperne for at køre i en god og vekslende position med stor bevægelighed og meget dynamik. Færdigheder brydes ned og isoleres, og efterfølgende sammensat i en logisk orden.
Kurset lægger vægt på masser af praksis, samt på at dele erfaringer og viden mellem jer som deltagere. Kurset lægger også op til, at du kan udbygge dit netværk med instruktører fra andre klubber.
Undervisningen giver dig et godt fundament for at kunne undervise og vejlede på klubbens hold.
Dette kursus er det første i rækken af 3, og vi anbefaler, at man tager dem i rækkefølge, da der er progression i undervisningen. Det er dog ikke et krav.
Link til DGI MTB Instruktør teknikkursus 2 og 3
DGI MTB Instruktør, teknik 2 - Aktiv preskontrol og pump terrænet, den 10. maj
DGI MTB Instruktør, teknik 3 - Retningskontrol og sving, den 31. maj
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Simon Qvortrup, MTB-konsulent på tlf.: 2035 4362 / mail: simon.qvortrup@dgi.dk
Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Annemette Lunden, idrætskoordinator hos DGI Østjylland - tlf.: 7940 4317 / mail: annemette.lunden@dgi.dk
Michael Smith Nielsen