DGI MTB Sommerskole i Gl. Rye og MTBK Silkeborg
Puds hjelmen og grib cyklen - sommerens højdepunkt er lige om hjørnet! Tre dage på sommerskole med fede aktiviteter for alle MTB-glade 9 til 14-årige.
Gør dig klar til de tre fedeste dage i din sommerferie. Vi skal besøge tre meget forskellige spor i Silkeborg omegn, hvor programmet er fyldt med sjove MTB-aktiviteter. I løbet af de tre dage skal vi blandt andet prøver kræfter med cykel-trial, freestyle BMX og en kæmpe airbag. Team All Access kommer desuden og laver et fedt show med både backflips, tailwhips, barspins og meget mere.
Hvorfor tage med? Du får:
- Tre dage propfuld af fede aktiviteter og sommersjov.
- Ny læring af dygtige instruktører fra to MTB-klubber i Silkeborg og Gl. Rye.
- Nye spændende MTB discipliner, hvor vi skal prøve freestyle BMX på airbag og cykel-trial.
- Fuld forplejning alle dage. Glem madpakken derhjemme!
- En superfed sommerskoletrøje og -drikkedunk, der er inkluderet i deltagerprisen.
Sommerskolen arrangeres i samarbejde med Gl. Rye MTB og MTBK Silkeborg.
Hvem
Drenge og piger 9 - 14 år
Hvornår
Mandag - onsdag (uge 26) kl. 9 - 15
Mødested
Mandag: Skydebanen i Nordskoven (Skydebanevej, 8600 Silkeborg)
Tirsdag: Marken bagved Knøsgården på sletten (Knøsvej 5, 8680 Ry)
Onsdag: Silkeborg Bikepark (Kastaniehøjvej 6, 8600 Silkeborg)
Forplejning
Fuld forplejning er inkluderet i prisen.
Der vil være forældre kaffe fra kl. 15 til 16 onsdag i bikeparken
Mulighed for friplads - ansøgningsfrist er 31. maj 2023
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt Jesper Eskildsen - mail: jesper.eskildsen@dgi.dk / tlf. 2362 7416, og hør mere om mulighederne for en friplads.