Bliv en stærkere cykelrytter: Supplér din træning med yoga

Hvornår
26. feb 2023 kl. 10:00 til 11:30
Hvor
DGI Storstrømmen, Evensølundvej 5, 2. sal, 4720 Præstø, Danmark
Hvem
Udøvere
Trænere, 18 - 75 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2023 23 31 3000

Trænger din cykelkrop til kærlighed? Yoga og cykling kan umiddelbart lyde som en mærkelig kombination. Hvor cykling er kendetegnet ved fart, action og høj puls, forbinder mange yoga med meditation og lav puls.

Men yoga er meget mere end det!

Yoga er blandt andet kendt for at give smidighed, styrke, god vejrtrækning, balance og fokus. Dette er alle egenskaber, der er gode at besidde, hvis du kører mountainbike. 

Yoga kan hjælpe med at løsne op i din krop og give dig bedre bevægelighed og smidighed på cyklen. Uanset om du laver yoga mellem dine cykeltræning eller lige efter en tur som udstrækning, vil din krop takke dig.

Formålet med kurset er at give dig inspiration til, hvilke yoga øvelser, der er gode at lave som supplement til din cykeltræning. Du kan bl.a. glæde dig til:

  • Større viden om sammenhængen mellem smidighed, stabilitet og kropsbevidsthed og cykling
  • Hvordan yoga kan indgå som supplement til din træning og gøre dig til en bedre rytter.
  • Praktiske øvelser, som du kan tage med hjem på stuegulvet.
  • 90min undervisning i ”Yoga for cykelryttere” 

Niveau: Kurset henvender sig til alle uanset niveau. Du kan være både nybegynder og erfaren. Og du behøver ikke kunne nå dine tæer for at deltage. Fokus er, hvordan vi ud fra vores udgangspunkt, kan bruge yoga til at forbedre vores bevægelighed på cyklen.

Solveig Høgh Larsen

Praktisk
Mød omklædt i behageligt tøj, som du kan bevæge dig i og medbring vand. Du kan tage dine egen måtte med eller låne en. Kom gerne 10-15 min før så du har tid til at finde dig til rette på måtten – eller til at tage cykeltøjet af, hvis du kommer direkte fra skoven eller landevejen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer