Deltag med din forening

Skal din forening deltage i Move For Life? I bliver en del af en event, der forventeligt kommer i berøring med 20.000 mennesker i forbindelse med Folkets Møde fra 21.-23. september.

Move For Life afholdes på Frederiks Allé i centrum af Aarhus i forbindelse med Folkets Møde under Aarhus - Europæisk Frivillighovedstad 2018 og European Week of Sport.

Formålet med Move For Life er at give de aarhusianske idrætsforeninger en stor og offentlig platform, hvor I kan præsentere jeres forening og aktiviteter – selvfølgelig primært med henblik på at skabe interesse og rekruttere nye medlemmer.

Hvorfor skal min forening deltage?

Din forening skal deltage, fordi I:

  • Bliver en del af en stor, kulturel event, der forventeligt tiltrækker 20.000 mennesker – børn, unge, voksne og ældre
  • Kommer ind i en ramme, hvor der er forholdsvis frie tøjler til at præsentere jeres aktivitet(er)
  • Har mulighed for at prøve nye initiativer af til at rekruttere nye medlemmer på en central lokation i Aarhus
  • Får erfaring med at afholde kom-og-prøv-aktiviteter
  • Er en del af en event, hvor fokus er på at hylde og debattere frivillighed
  • Har mulighed for at netværke med andre lokale foreninger
  • Bliver en del af den samlede markedsføring

Hvad skal jeg gøre, hvis min forening vil deltage?

Kontakt Helle Bjerregaard Heide, projektleder, på tlf. 2750 3144 eller helle.bjerregaard.heide@dgi.dk. Helle sparrer dig gerne på, hvordan din forening kan tænkes ind i Move For Life og fortæller mere om mulighederne for at få din forening med.