Om Aarhus 2017

Move For Life er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 med fejring, fest og fordybelse.

Move For Life er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Vi er således en del af en ambitiøst program, som gennem hele 2017 kommer til at fejre det nyeste, som kulturen kan vise frem, når det gælder kunst, teater, dans, musik, litteratur, gastronomi, arkitektur, design, idræt og bevægelse.

Hvert år bliver to europæiske lande udnævnt som værtsland og kulturhovedstad. I 2017 er Aarhus og PaphosCypern, der får den fornemme titel. København var den første danske by til at blive kulturhovedstad i 1996.

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er støttet af Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen. Hele kulturhovedstaden er dybt forankret i et stærkt samarbejde på tværs af hele regionen.

Kulturhovedstaden vil gerne skabe spektakler og spekulationer, fejring, fordybelse og provokationer. Move For Life er ingen undtagelse. Vi ønsker at udforske den danske bevægelses-DNA og fejre mangfoldigheden i foreningslivet.

I 2017 tør vi drømme, designe, debattere og forme vores skæbne. Kom og vær med!

Læs meget mere om Aarhus 2017 her