MTB Session 2020: Sjov, spændende og lærerig workshopdag i Søhøjlandet

Lørdag 15. august er der rig mulighed for MTB-hygge ved Det ny Sletten imellem Silkeborg og Ry.

Elsker du MTB og er tiltrukket af fantastiske MTB-omgivelser i Søhøjlandet? Drømmer du om at blive bedre på mountainbiken? Vil du ha' fede oplevelser i skoven med kørekammeraterne, vennerne eller familien?

>> Køb billet til MTB Session 2020 <<

Hvad er MTB Session 2020?

MTB Session 2020 er opstået grundet aflysningen af MTB Festival 2020. Vi hylder oplevelsen, glæden og legen ved mountainbike på tværs af niveau, erfaring, alder og geografi. Du kan komme alene og få nye MTB-bekendtskaber, eller du kan komme med dine venner, din klub eller din familie. Uanset hvad, vil vi gøre alt, vi kan for at give dig og dine et væld af fantastiske MTB-oplevelser, du sent vil glemme.

MTB Session 2020 er en spændende og sjov workshopdag med mountainbike, oplevelser og fællesskab. Alle kan være med – fra begynder til ekspert. Der er 30 workshops fordelt på kl. 9.30-11.30, kl. 13-15 og kl. 16-18. Alle workshops finder sted ved Grøften - Det ny Sletten, Bøgedalsvej 16, 8680 Ry.

Du kan deltage i en, to eller tre workshops - det er helt op til dig. 

>> Få overblikket over workshops her <<

Vi overholder selvfølgelig myndighederens retningslinjer, så du kan trygt tage til MTB Session 2020 med ro i maven.

Program - lørdag 15. august

Kl. 09.30-11.30: Workshop 1

Kl. 11.30-13.00: Frokostpause

Kl. 13.00-15.00: Workshop 2

Kl. 15.00-16.00: Eftermiddagspause

Kl. 16.00-18.00: Workshop 3

Kl. 18.00: Tak for i dag

Du skal deltage, fordi du:

  • elsker at køre mountainbike
  • vil undervises af landets bedste instruktører til fordelagtige priser
  • kører på nogle af de bedste spor i Danmark
  • får en fed, spændende og sjov oplevelse – med venner eller familie
  • ønsker at lære, hvordan du kører både bedre, sjovere og mere sikkert
  • har lyst til at dele din glæde for sporten med andre
  • elsker at opleve naturen fra cykelsadlen – og ikke nødvendigvis i fuld fart

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til dagen, er du velkommen til at kontakte Folke Nørgaard, koordinator på MTB Session 2020, på tlf. 5362 6786 eller folke.noergaard@dgi.dk.

Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Annemette Lunden, idrætskoordinator hos DGI Østjylland, på tlf. 7940 4317 eller annemette.lunden@dgi.dk.