Hvem er teamet omkring festivalen?
På MTB Festival møder du en lang række professionelle instruktører, frivillige kræfter og MTB-entusiaster fra lokalområdet.
Instruktører
Vi har rekrutteret vores instruktører på øverste hylde. Mød nogle af landets førende undervisere inden for deres felt og bliv inspireret, når du møder dem på en workshop, til et foredrag eller til en snak rundt om bålet.
Sporvisere
Hvem er bedre til at vise Søhøjlandets fremragende MTB-spor og ruter frem end de lokale MTB-entusiaster og sporhunde? De fleste har tilknytning til en af de lokale MTB-klubber, og står først med hammer og skovl, når der skal bygges spor.
Familie-MTB
Kombinerer man glade familiefædre med begejstrede MTB-udøvere, har man en beskrivelse af underviserne på vores familie-MTB. Opsat på at dele deres glæde og begejstring for sporten med egne og andres familier, og med fuldt fokus på, at mountainbike først og fremmest skal være sjovt og socialt.
Praktiske hjælpere
Energi, hjælpsomhed og glade smil er kendetegnet for vores praktiske hjælpere, der får hele festivalen til at hænge sammen. Når de ikke er i køkkenet eller hjælper til på festivalpladsen, hopper de selv på cyklen og deltager i festivalens aktiviteter.
Ta' godt imod dem alle sammen. Det skal være fedt at være med til at arrangere MTB Festival!