Hvornår kan jeg checke ind?

Kom godt i gang med MTB Festival ved at tjekke ind allerede torsdag eller fredag.

Festivalen begynder officielt fredag eftermiddag, men allerede torsdag er der mulighed for at tjekke ind på campen.

Der er mulighed for check-in og opstilling af telte, campingvogne og/eller indlogering i hytter fra torsdag d. 7. maj 2020 kl. 15.00.

Torsdag er der rig mulighed for at udforske campen og de lokale spor på egen hånd, spise aftensmad, få sportips af de lokale sporvisere og i det hele taget have en hyggelig aften med masser af mountainbikesnak med de andre deltagere, inden festivalen går i gang fredag eftermiddag.