Fun Factor 25 km

Synes du, det er sjovt at køre MTB, så er Fun Factor ruten på 25 km lige noget for dig.

Begyndervenlige og sjove MTB spor med masser af flow kombineres med den smukke og bynære natur i Danmarks Outdoor Hovedstad, Silkeborg.

Ruten

Ruten er ikke teknisk svær, og du vil komme til at køre en stor del af turen på blåt spor, som bindes sammen med grusveje og stier.

Omkring Silkeborg er der bakker, så det går både op og ned.

Rutens længe kan variere ca. 5 %.

Hvis du er ny på MTB, så forvent at turen kan tage op til 3 timer.

Er du hurtig, så kan turen klares på godt 1 time.

Husk dog også at give dig god tid til en pause i forplejningszonen.

Ved tilmelding oplyser du dit niveau, som bruges til tildeling af starttider, der skal sikre, at I spredes bedst muligt ud på ruten.

Tiden og tempoet er sekundært, så tag den med ro på nogle af de længere stigninger, som også er del af denne rute.

Grib oplevelsen sammen med venner eller familie.

I er sikret en fantastik dag på cyklen, hvor det primære er oplevelsen og fællesskabet med dem, du kører med.

Vi opfordrer jer til at finde sammen og køre som et hold. Du har også mulighed for at deltage individuelt.

Bemærk - Det er tilladt at deltage på E-bike.

Start og mål vil være ved Torvet i Silkeborg.

Pris pr. deltager:

  • 295,00 DKK + gebyr

Håndteringsgebyr: 15,00 DKK + 0,8% pr. deltager

Bemærk. Der er et begrænset antal pladser på 350 deltagere på denne rute.

Det får du:

  • 25 km på nogle af Danmarks bedste MTB-spor koblet med fantastisk natur og et fokus på oplevelsen og fællesskabet.
  • En fuld markeret rute med masser af highlights. Vekslende mellem grusveje, skovstier og sjove MTB-spor i let/medium sværhedsgrad (blå) i kuperet og varieret terræn.
  • Let forplejning ved start samt undervejs på et depot.
  • Gratis adgang til valgfri streetfood i mål.
  • En superfed medalje, når du kommer i mål.
  • Live tracking og chip tidtagning.
  • Bemandet cykelparkering i mål på Torvet i Silkeborg.

Ved tilmelding vælger du den startgruppe, der kommer nærmest dit niveau:

  • Begynder (kører sjældent MTB, ikke i form, kører ikke på spor, rødder og lign.)
  • Letøvet (kører MTB et par gange om måneden, ok form måske fra anden idræt, ikke vant til spor, rødder og lign.)
  • Øvet (kører MTB ugentligt, god form og styr på teknikken)
  • Meget øvet (kører tit MTB, topform og giver den gas uanset terræn)

Starttider fordeles således, at de meget øvede starter først, dernæst de øvede og så fremdeles.

Coronaforbehold for MTB Tour Silkeborg i 2021 er:

  • Løbet køres (med stor sandsynlighed) i 2021 ➞ vi planlægger ud fra forskellige scenarier, så alle anbefalinger og restriktioner i forbindelse med corona kan overholdes.
  • Du kan trygt tilmelde dig løbet i 2021 ➞ alle får penge retur eller kan overføre startnummer til 2022 i tilfælde af corona-aflysning.
  • Hygiejne topprioriteres alle steder ➞ vi sætter stor fokus på den gode hygiejne ved start & mål samt i depoter.