Hvad er DGI's årsmøde?

Årsmødet er DGI's øverste myndighed, som bliver afholdt i starten af november.

På DGI's årsmøde træffer delegerede fra alle DGI's landsdelsforeninger, formændene fra seks landsudvalg og hovedbestyrelse beslutning om årets regnskab og det kommende års budget.

På årsmødet giver landsformanden desuden sin årlige beretning, og der afholdes valg til hovedbestyrelsen.

Derudover har den siddende kulturminister tradition for at holde tale på årsmødet, og årets træner får overrakt sin præmie.