DGI er mere demokratisk end i 2001

Demokratiet i DGI har flyttet sig fra formelle fora til foreningernes hjemmebane, siger Søren Møller.

Demokrati og involvering havde også ved DGI’s årsmøde i 2017 en plads i formandens beretning.

”DGI er ikke topstyret – og har aldrig været topstyret,” understreger Søren Møller, formand for DGI i 17 af de 26 år, DGI har eksisteret.

I et interview i anledning af, at han stopper som formand for DGI, vedkender han sig to beslutninger, som han har taget uden at spørge i hovedbestyrelse og landsledelse. Dem vender vi tilbage til.  

Derudover er der – set fra Søren Møllers formandsstol – ikke andre beslutninger, der ikke har været demokratiske flertal bag:

”Budgettet er vedtaget på årsmødet. Vi havde store debatter om principbeslutninger – om Bevæg dig for livet. Og når ting var besluttet, så blev de også gennemført,” siger Søren Møller.

Hvis en menig årsmødedeltager sidder med en fornemmelse af, at alt er klappet af og besluttet på forhånd, så skyldes det ifølge Søren Møller landsdelsforeningernes store indflydelse.

”Stemmerne sidder i landsdelsforeningerne, og formændene er med til landsledelsesmøder. Hvis det er topstyret, så er det, fordi det er styret af landsdelsformændene. DGI’s formand sidder på deres nåde,” siger DGI-formanden, og tilføjer:

”Formandens fortjeneste er at få folk til at tage nogle beslutninger.” 

Uenige i en uendelighed

Både i højskoleverdenen og i DGI har Søren Møller oplevet folk, der ”er uenige i en uendelighed.”

Når der er formænd og landsudvalgsmedlemmer, som føler, at de er blevet kørt over eller har fået mindre taletid med Søren Møller som formand end tidligere, skyldes det ikke kun hans utålmodighed for at komme videre med de vigtige beslutninger.

”Den evindelige uenighed fører ingen steder hen - og det var ikke demokratisk. Hvis de skulle have haft lov til at stjæle taletiden med jammer, ville det have ødelagt organisationen.”

At der i dag er færre aktivitetsmøder og færre udvalg, gør ikke DGI mindre demokratisk set med Søren Møllers øjne:

”Hvis der er mange grupper, der kan gøre, hvad de vil, rimer det ikke på en strategi. Men det var sådan, det var.” 

Generalforsamlinger er ikke tilløbsstykker 

Selv ved dette års årsmøde har DGI svært ved at finde delegerede til alle de 314 stemmebokse. Men heller ikke det, er tegn på, at DGI er mindre demokratisk end før:

”Det betyder bare, at vi deler virkelighed med lokalforeningerne. Vi må bare konstatere, at generalforsamlinger ikke er tilløbsstykker, når vi ikke kan få folk til at komme, så må vi aflæse, hvad de mener på andre måder. Det er en sygdom i samfundet,” siger Søren Møller og føjer så til:

”Man kan vælge folkekirkemodellen, dvs. fasholde rummet og institutionen uanset fremmødet. Man kan også vælge at spørge, hvis der ikke er et fremmøde i de rum, kan vi så lave nogle andre?” 

Tæt på foreningerne

Folk stemmer med fødderne, og derfor skal DGI opsøge foreningerne og deres medlemmer, der hvor de er. "Tæt på foreningerne" har været et mantra i hele DGI’s levetid.

Men er det særlig demokratisk, hvis landsdelsforeningerne sender folk i marken, som har mere travlt med at sælge end med at lytte og observere?

”Der er to sider af den sag. Jeg har stået for at der skal være brugerbetaling i foreningerne. Hvis vi kommer med ressourcer, så må lokalforeningerne også spæde til. Men jeg synes ind imellem, at jeg hører direktører, hvor man må spørge, hvad er det for et sprog du har tillagt dig. Man river sig i håret og tænker kan det være rigtigt – og hvor er bestyrelsen henne?” indrømmer Søren Møller, og understreger så:

”Vi skal være markedsorienterede uden at være kommercielle. Vi får ikke prioriteret DGI’s indsats på generalforsamlingerne. Derfor må vi finde ud af, hvor interessen ligger. Der er en markedsgørelse af alt i vores samfund, men derfor behøver man ikke at blive kommerciel. Der, hvor folk vil bidrage, lægger vi vores indsats. Det er en vigtig balance. Den er alle ikke lige gode til at finde.”  

Kommunikation og VM i fodbold

Men der er mere demokrati i dag end for 17 år siden, fastslår Søren Møller.

Der er færre aftaler på gangene, og med et organisationsregnskab ved vi i dag meget mere om pengestrømmene.

Men så var der jo lige de to beslutninger, som stod for formandens egen regning. Dem tør vi godt afsløre her på falderebet:

Det ene var, at sammenlægge redaktionen for Ungdom & Idræt, DGI's blad, med DGI’s daværende informationsafdeling til en kommunikationsafdeling.

”Det andet var, at vi holdt op med at holde landsstævne oveni VM i fodbold. Det er udemokratisk besluttet, og det vedkender jeg mig,” siger Søren Møller.