Søren Møller siger farvel: ”DGI er i rigtig god form”

LONG READ: Som formand for DGI har Søren Møller siddet for bordenden i DGI i 17 år. Han har kæmpet for idrætten, forhandlet, klippet snore og truffet svære beslutninger. 3. november kl. 18 er det slut – vi mødte ham til en samtale om det DGI, han nu siger farvel til.

Landevejscykling er blevet Søren Møllers foretrukne idrætsgren. Men han startede med fodbold. Foto: Palle Skov

”I skal hjælpe mig med at finde ud af, hvilket maleri der skal hænge i min stue. Jeg har fire på prøve.”

Søren Møller skal vælge et af de fire malerier. Det er en gave fra DGI, DGI’s landsdelsforeninger og DGI’s hovedbestyrelse, fordi han 3. november stopper som formand for DGI.

Det er et sindsygt privilegie at være formand for DGI. Når tingene går godt, har du mange at dele æren med. Når det går skidt, så peger pilen på dig

Søren Møller

I 17 år har Søren Møller været en markant formand for en breddeidrætsorganisation, der har været gennem en stor udvikling – hvordan, det taler vi med ham om.

Og så kigger vi på malerierne. Søren Møller har allerede fravalgt to af malerierne væk. De duer ikke. På stuevæggen hænger nu et maleri i rolige, blå nuancer hvor en kvinde sidder i en blå badering. Som et lille menneske i det store blå ocean.

På gulvet står det andet maleri – det er abstrakt med stærke farver og kan tolkes som mennesker i en båd.  

”Det er næsten Jorn-agtigt. Det sker virkelig noget i det. Det er malet af en syrisk flygtning, Adel Dauood. Det giver det også et andet perspektiv, som jeg godt kan lide,” siger Søren Møller.

Søren Møller er en mand, der sætter tingene i perspektiv. Når han taler, trækker han historiske tråde, sammenligner med andre lande og refererer til forskere. Men hans svar er velovervejede. Og skarpe. 

DGI er godt placeret i samfundet

Han slår fast, at det er et DGI i fin form, han nu forlader.

”DGI er godt placeret i samfundet, og der er bred respekt i offentligheden. Opbakningen via udlodningsloven og fonde har aldrig været større. Og organisatorisk har vi løftet måden, vi arbejder på. Der er mange dygtige medarbejdere, landsdelsforeningernes bestyrelser er blevet mere bestyrende, og der er kvalitet i arbejdet,” siger han. 

Læs artiklen: DGI er mere demokratisk end i 2001

Søren Møllers CV

  • Valgt som formand for DGI uden modkandidater i 2001 og genvalgt på årsmøder lige siden.
  • Stopper til DGI's årsmøde 3. november 2018.
  • Er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium.
  • Har arbejdet som folkeskolelærer og som konsulent i De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger, DDGU.
  • Blev i 1992 forstander for Gerlev Idrætshøjskole.
  • Har og har haft en række bestyrelsesposter, bl.a. næstformand i Danske Spil, bestyrelsesmedlem i foreningen af DGI-Huse og formand for Collective Impact: Det åbne land som en dobbelt ressource. 
  • Landevejscykling og MTB er i dag den foretrukne motionsform. Som barn og ung var det fodbold og håndbold.
  • Er 61 år. Bor i Aarhus. Har to sønner, to bonusbørn og tre børnebørn. 

Klip snoren og ryd lorten af bordet

At han er blevet som formand i 17 år skyldes ganske enkelt, at det har været spændende.  

”Det er et sindssygt privilegie at være formand for DGI. Du møder så mange forskellige mennesker, fra vestjyske idrætsforeninger til de bonede gulve. Du skal klippe snore og rydde lorten af bordet. Når tingene går godt, så har du mange at dele æren med. Når tingene går skidt, så peger pilen på dig.”

Hvis han skal pege på en af de gange, det er gået skidt, så er det Klubliv Danmark. Et stort projekt, hvor danskerne kunne hjælpe foreningslivet via mikrosponsorater, når de brugte deres dankort. Men projektet måtte lukkes efter få måneder.

”Det var mit ansvar,” siger han med et suk.

Og fortæller, at han i kølvandet på Klubliv Danmark sagde til DGI’s hovedbestyrelse, at han var villig til at trække sig, hvis de ikke længere havde tillid til ham. Men det havde de.

Heldigvis er der langt flere sejre end ærgrelser at se tilbage på. Søren Møller har været afgørende i forhandlingerne om spillelovgivning og udlodningsloven. Han fik også regeringen til at nedsætte et breddeidrætsudvalg.

”De store ting kan sagtens tage 2-3 år. Du stiller brikkerne op og flytter nogle ting. Det håndværk er der i at være formand. Noget af det, jeg er mest stolt af, er da vi formulerede strategien DGI mod 2010. Det var skidevigtigt,” siger Søren Møller.

Læs artiklen: Strategien DGI mod 2010 er højaktuel i 2018

Talen til Landsstævnet blev et stile-emne 

Han peger også på landstævnerne som nogle af de største oplevelser:

”Landsstævnet i Haderslev i 2006 var en kæmpe oplevelse. Min åbningstale blev stileemne til 10. klassernes afgangseksamen. Det var stort,” husker han.

Det første Landsstævne, han stod i spidsen for, var i 2002 på Bornholm. Langt færre deltagere end forventet gav økonomisk underskud. Og det regnede.

Det var et skridt på vejen til, at vi begyndte at basere vores beslutninger på analyser og ikke på mavefornemmelser

Søren Møller

”Jeg var syg i 14 dage bagefter. Der var så meget på spil, og vi tabte så mange penge. Men det var også et skridt på vej til, at vi begyndte at basere vores beslutninger på analyser og ikke på mavefornemmelser.”

Solen skinner ind ad vinduet og sætter det blå maleri med kvinden i badebolden i et drømmende lys. Søren Møller funderer over, hvordan sollyset påvirker maleriets farver. Smukkest er det i formiddagssolen, men oftest er det jo eftermiddag eller aften, når han sidder ved spisebordet.

De sidste par år har han siddet mere ved spisebordet end forventet. I 2017 missede han DGI Landsstævne i Aalborg, da han styrtede på landevejscyklen og brækkede sit bækken. I 2018 har han været ramt af sygdom, der satte ham på sidelinjen nogle måneder i foråret og hen over sommeren.

”Så jeg har haft god tid til at forberede mig på en outplacement, altså hvad jeg skal lave efter DGI. Jeg har jo bestyrelsesarbejdet i Collective Impact, hvor vi arbejder med nye modeller for, hvordan vi kan bruge det danske landskab. Og jeg vil også gerne have et par andre bestyrelsesposter,” siger Søren Møller.

Ville stoppe for 5 år siden

Faktisk var han allerede for fem år siden klar til at forlade formandsposten i DGI. Fordi han syntes, han havde nået det i DGI, han ville. Men så kom Niels Nygaard, formand i DIF, med ideen om den fælles vision 25-50-75, den der senere fik navnet Bevæg dig for livet.

”Og der kunne jeg godt se, at vi kunne rykke. Så jeg blev,” siger han med et smil.

Det er en lykke, at vi i dag ikke ser hinanden som konkurrenter, men som kollegaer

Søren Møller

Visionssamarbejdet ser han som sin største sejr i formandstiden.

”Det er en lykke, at vi i dag ikke ser hinanden som konkurrenter, men som kollegaer. Da jeg startede som formand, var der nogen, der sagde ”stakit-pissere” om dem, der både var i DGI og DIF – den sprogbrug findes heldigvis ikke mere,” siger han.

Han peger samtidig på, at Bevæg dig for livet næppe var blevet til noget, hvis det ikke DIF og DGI i 2008 havde forsøgt sig med en fusionsaftale. En fusion, der blev skudt ned af flere af de store specialforbund.

”Vi kunne ikke have lavet visionssamarbejdet om Bevæg dig for livet, hvis ikke vi havde været gennem fusionsplanerne. Det skabte en gensidig forståelse og en ligeværdighed, som har været afgørende, og som samfundet har kvitteret for,” siger Søren Møller.

Han tror ikke, DIF og DGI fusionerer.

”Men vi skal deles om opgaverne for at flytte mest. Nøglen er den, som badminton har fundet, nemlig at tro på, at det der styrker den ene ikke er en trussel for den anden, men en fælles succes.”

Aktivitet gange ambition giver organisation

Det er kun anden gang i DGI’s historie, altså siden 1992, at en formand stopper i DGI. At Søren Møller har holdt som formand i 17 år er der mange gode grunde til.

”Det folkelige foreningsarbejde er det vigtigste. DGI’s værdisyn er vores DNA, og vi har overleveret med vækst til de næste generationer. Foreningslivet skal forandre sig, for ellers er det ikke relevant,” konstaterer han og peger på, at gadeidræt og esport f.eks. er nye former for fællesskaber:

”Man kan sige, at aktivitet gange ambition giver organisation.”

Vi taler med Søren Møller om, at det abstrakte Jorn-inspirerede maleri er mest ham. Der er mere power i stilen og farverne. Han smiler:

”Jeg vil jo gerne derhen, hvor du har mere ro. Som i det andet billede. Men du har nok ret. Og jeg havde faktisk allerede besluttet mig, inden I kom på besøg. Det bliver det abstrakte maleriet af Adel Dauood, der skal hænge på væggen.”