Frivillig hos DGI

Vil du arbejde som frivillig for en organisation, der har som mål at gøre endnu flere danskere aktive? Så er DGI måske lige noget for dig.

DGI har 6.000 idrætsforeninger som medlemmer. Til sammen har de ca. 300.000 trænere, hjælpetrænere, holdledere, bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige. Sammen gør de en kæmpe forskel for idrætten i Danmark – og vi kan altid bruge flere frivillige hænder.

Vi slår derfor jævnligt opslag om frivilligt arbejde hos DGI's landsdelsforeninger og på DGI's landskontor op her på siden. 

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Uopfordrede ansøgninger opbevares dog ikke i vores rekrutteringssystem - så hold også øje med siden her - måske drømme-fritidsjobbet dukker op. 

DGI betragter mangfoldighed som en styrke. DGI opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.