Hvem bestemmer i DGI - og hvem skal bestemme?

”Hvem har nøglen til boldskabet i DGI? Og hvordan får man adgang til det?” spurgte Anette Vilhelmsen i sin indledning til workshoppen ”Hvem bestemmer i DGI? Hvem skal bestemme?” ved DGI’s årsmøde i Aalborg den 5. november 2016.

Annette Vilhelmsen, som har siddet i DGI’s hovedbestyrelse et år og er med i en arbejdsgruppe om demokrati og involvering, har hentet billedet med nøglen og boldskabet fra en tur til Ghana, hvor hun var med til at udvikle en lokal idrætsforening. Da hun senere vendte tilbage til landsbyen, fik hun at vide, at alt var godt. Der var bare ikke til nogen aktivitet i foreningen. Det skyldtes den lille detalje, at ham, der havde nøglen til boldskabet, ikke ville lukke skabet op.

På workshoppen gav spørgsmålet om nøglen og boldskabet, og om hvordan vi styrker den demokratiske medleven i DGI’s medlemsforeninger, landsdelsforeninger og landsforeningen en engageret debat, men ikke nogle enkle svar.

Medlemsforeninger og møder

Flemming Larsen fra ledelsen i gymnastik og fitness i DGI Nordsjælland havde et bud på øget involvering af medlemsforeningerne:

”Når vi besøger en forening, er det afgørende, at vi lytter til deres behov. Hvis vi kun vurderer, hvordan det kan passe ind i SPOTA-mål (DGI’s prioriterede indsatser, red.), gør vi en stor fejl. Det fysiske møde er det vigtigste. Det kan facebook ikke erstatte. Det handler om at mødes face to face,” sagde Flemming Larsen.

Muligheder for at påvirke

Men vi skal holde debatten på sporet, mente Henrik Holm, formand for Storstrømmen:

”Vi bliver spurgt om demokratisk medleven, men vi snakker om, hvad det er for aktiviteter, vi skal sætte i gang i foreningerne,” sagde han og henviste til Andreas Brok Tang, DGI Storkøbenhavn, som i formiddagens debat om formandens beretning havde sat fokus på mulighederne for at påvirke beslutningerne.

”Det er den diskussion, der er den interessante,” understregede Henrik Holm.  

Facilitere demokrati

Peter Nedergaard, formand i DGI Storkøbenhavn, var i tvivl om, hvorvidt det handler om at påvirke opad eller udad i systemet.

Det havde Preben Buchholtz, formand for DGI badminton, et bud på:

”DGI har en forpligtelse til at facilitere demokratiet. Vi skal fortælle foreninger, der ikke vil have vores standardvare, at de har muligheden for at gå ind i og påvirke arbejdet,” sagde badmintonformanden.

Lars Engeborg, formand for DGI Midtjylland, var varm fortaler for netværk:

”Der ligger enormt meget energi i netværks- og erfamøder. Det giver mulighed for at gå ind og påvirke og også for at få noget med hjem til foreningen,” sagde han.

Kvalificerede sendebud

Lene Møller, næstformand i DGI Sydøstjylland, gav sit bud på, hvordan vi kan styrke landsdelsforeningernes demokratiske medleven i DGI:

”Det kan vi ved, at de folk, vi sender til møder i DGI på landsplan, er godt klædt på og forberedte. Det kan ikke nytte, at vi sender Maren fra Kæret.”

Men forudsætningen for landsdelsforeningernes demokratiske medvirken har ændret sig de seneste år, hævdede Peder Nedergaard, formand for DGI Storkøbenhavn:

”Nu skal vi forholde os til en strategi, som er vedtaget af DGI og DIF (ifm. Bevæg dig for Livet, red.). Det går lidt stærkt, og vi har ikke flere møder, end vi havde tidligere. Når vi, landsdelsforeningerne, kommer ind i billedet, er der truffet en masse beslutninger, og det er landsdelsforeningerne, der skal levere,” sagde Peder Nedergaard og tilføjede:

”Jeg har ikke løsningen, men skal vi måske mødes lidt oftere?”

Mangler politisk niveau

En af de store udfordringer er, at det politiske niveau i nogle landsdelsforeninger ikke matcher landsforeningen, anførte Hans Jørgen Hvitved, formand for DGI Østjylland. Det handler især om idrætterne og de såkaldt strategiske programområder.

”Et af svarene kunne være at lave en frivilligstrategi, der kan være med til at kvalificere beslutningerne. Vi har i fællesskab en stor opgave i at matche landsforeningens politiske niveau,” sagde Hans Jørgen Hvitved.

Annette Vilhelmsen var helt enig, og hun savner medspillere på det politiske plan i landsdelsforeningerne. Det har Annette Vilhelmsen for eksempel oplevet i forhold til hendes arbejde med DGI’s indsats på skole- og institutionsområdet. Her er en stærk medarbejderrepræsentation, men næsten ingen politisk ansvarlige. 

”Vi har ønsket at få et politisk niveau på det,” sagde Annette Vilhelmsen, som dog også var glad for at kunne betjene sig af et dygtigt professionelt sekretariat.

”Men spørgsmålet er, hvordan får vi en politisk forankring," fastslog hun.

Tydelighed i processerne

”Når vi mødes i gymnastik på landsplan, har vi mange gode diskussioner. Men det er ikke altid tydeligt, hvornår ting er til beslutning, og hvornår beslutningen er truffet. Den tydelighed skal være til stede. Jo større tydelighed, jo større ejerskab. Vi gider ikke, hvis noget bliver rullet ind over os,” sagde Flemming Larsen, DGI Nordsjælland.

Så nøglen til boldskabet og styrkelse af den demokratiske medleven i DGI kunne være, at flere på det politiske niveau involveres og kvalificeres til at deltage i diskussioner i DGI, og at processerne er tydelige.