Charlotte Bach Thomassen er genvalgt som formand for DGI

Hvorfor genopstiller du som formand? 

Jeg er slet ikke færdig med mit arbejde! For et stærkere DGI til gavn for idrætsforeningerne overalt i landet, der sikrer alle børn, unge og voksne positive aktive fællesskaber.

Jeg genopstiller fordi der stadig er så kæmpestort potentiale for DGI at arbejde med. Det handler om både at arbejde imod og med forskellige samfundstendenser, som vi har kendt til i nogle år, såsom inaktivitet, fællesskabers betydning, vigtigheden af at føle et tilhør og den rolle som idrætsforeningerne spiller i udviklingen, demokrati og deltagelse i det danske samfund. Og så har vi i år fået et kraftigt benspænd i form af en sundhedskrise. Corona har sat et kæmpe forstørrelsesglas op på rigtig meget af det vi sætter pris på i idrætsfællesskaberne men også på udfordringerne i at holde sammen på fællesskabet, når vi ikke kan være sammen som vi plejer.

Den krise vil jeg gerne være med til at få foreningslivet godt igennem og styrket ud af. Og så arbejde videre med de målsætninger som DGI har sat sig før coronakrisen.

2020 har i høj grad været præget af corona. Hvordan synes du idrætsforeningerne og DGI har tacklet det?

Jeg synes, at idrætsforeningerne har tacklet det imponerende! Det er en krise af den værst tænkelige slags for sådan nogen som os, der elsker at mødes fysisk. Synge, svede og være aktive sammen.

Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi kunne blive ramt af noget så diametralt modsat af det vi står for.

Foreningerne har klaret det overordentligt flot i forhold til at være omstillingsparate, bevare optimismen og sætte gang i nye typer af aktiviteter. De har været ukuelige på trods af, at de som fysiske fællesskaber har skullet arbejde under helt vanvittige betingelser.

På DGI’s banehalvdel er vi lykkes stærkt med at sikre det nødvendige samarbejde, som krisen har krævet, på tværs af idrætten men også med de myndigheder, som vi har været helt afhængige af. Her har vi kunnet bidrage i forhold til at tale ind i foreningslivet og svare på de mange tvivlsspørgsmål, som coronakrisen har medført.

På årsmødet skal der stemmes om at ændre DGI’s formålsparagraf, så DGI også skal arbejde for at fremme bevægelsesglæde. Hvordan vil det påvirke DGI og idrætsforeningerne?

DGI har grundlæggende altid arbejdet for bevægelsesglæde. Men i lyset af, hvordan samfundet udvikler sig med øget fokus på tempo, perfekthedskultur og præstationer, så er der lige nu brug for at understrege, hvad der også er en virkelig væsentlig motivation for at være aktiv og indgå i foreningslivet. Og det er, at det er sjovt at være sammen om idræt. Det giver en livsglæde som vi kan bruge i andre sammenhænge af vores hverdagsliv.

Når idrætsforeningerne møder DGI, så håber jeg at de kan mærke, at der hos os ingen tvivl er om at oplevelsen af en glæde ved at dyrke idræt sammen med andre, det er et væsentligt omdrejningspunkt for de aktiviteter og samarbejder, som vi står for i DGI.

DGI og DIF har den fælles vision Bevæg dig for livet. Hvad er det vigtigste her i fase tre frem til 2025?

Det er udbredelse af de mange, mange gode aktiviteter, der er udviklet i en række forskellige idrætter gennem de seneste år. At få dem bredt ud, få dem implementeret og gjort til aktiviteter som medlemmer og potentielle medlemmer møder i vores idrætsforeninger.

Samtidig skal vi sikre et stadigt stærkere samarbejde med andre aktører. Her er det oplagt at nævne kommunerne i forhold til at få mange, mange flere danskere til at være aktive. Allerhelst i fællesskaber i vores idrætsforeninger som er klar til at modtage dem.

Har du en mærkesag, du vil fokusere på i en kommende periode som formand?

Foreningslivet skal gerne være noget, som følger det enkelte menneske hele livet. Måske mere i nogle livsfaser end i andre.

Derfor er det en stor motivation for mig fortsat at udvikle DGI til at være en stærk og vedkommende organisation og samarbejdspartner for idrætsforeninger og kommuner. Det skal sikre, at alle børn kommer ind og bliver en del af foreningernes fællesskaber og at de forhåbentligt bliver hængende gennem deres ungdom. Og hvis de ikke bliver hængende, så sikre, at de vender stærkt tilbage som voksne og seniorer som medlemmer og frivillige. Jeg tror, at vi alle sammen har brug for at indgå i aktive fællesskaber. Hvis vi kun har erfaring med at løbe, gå eller cykle en tur for os selv, så bliver vi fattigere som individ og samfund.