Kropslig dannelse hele livet

Kropslig dannelse er lyst, mod og færdigheder til at deltage i idræt, leg og bevægelse. Det giver de bedste forudsætninger for at være aktiv hele livet.

Det er lige så vigtigt at lære at bevæge sig som at lære at læse, skrive og regne. Kropslig dannelse er derfor en væsentlig del af den almene dannelse.

Vi ved, at børns alsidige erfaringer med leg og bevægelse har stor betydning. Hvis vi ønsker, at børn og unge skal være fysisk aktive hele livet, skal de derfor grundlægge gode kropslige færdigheder tidligt i livet.

Samtidig viser forskning, at alsidig bevægelse udvikler og styrker dig. Jo flere idrætter du prøver, jo mere bevægelsesglæde du har, og jo senere du specialiserer dig – jo bedre er det for dig.

Det skal være sjovt og udfordrende at deltage i idræt, hvad enten man er 6 eller 96. Målet skal ikke være at ”blive den bedste”, men altid at ”gøre sit bedste”. Alle skal opleve at lykkes, og at det også er vigtigt at eksperimentere og fejle for at lære og udvikle sig.

I dag er børn langt mindre fysisk aktive, når de leger, og den frie leg er på tilbagetog. Samtidig har mange børn motoriske udfordringer. Derfor er idrætsforeninger sammen med institutioner og skoler nødvendige for børn og unges kropslige dannelse.

Og gevinsterne ved kropslig dannelse er mange. Udover gode oplevelser og øget livskvalitet, er det veldokumenteret, at fysisk aktivitet har positiv betydning for trivsel, læring og mental sundhed.

 

DGI mener:

  • Al idræt skal have ”lysten til at komme igen” som sit øverste formål, og kropslig dannelse kan bidrage til at fokusere på lysten. Idræt og bevægelse skal altid være med til at skabe bedre forudsætninger for aktiv deltagelse i et større perspektiv - både når vi træner for at vinde på søndag, og når bevægelse anvendes som pædagogisk middel i skoler og institutioner.
  • Alle børn skal lære at bevæge sig - f.eks. løbe, hoppe, hinke, kaste, gribe, balancere - på lige fod med at læse, skrive og regne. At have god motorik giver adgang til at deltage i idræt, leg og bevægelse – og til at mestre livet. På længere sigt giver det også adgang til at deltage i arbejdslivet og i hverdags- og fritidslivet i bredere forstand.
  • Idrætsforeninger bør tilrettelægge børneidrætten, så det er muligt at deltage i mere end en idræt eller disciplin. På den måde styrkes børnenes alsidige kropslige kompetencer.
  • Skoler og dagtilbud er helt centrale arenaer for børns deltagelse i idræt, leg og bevægelse. Alle skoler bør prioritere åben-skole-samarbejdet og give idrætsforeninger mulighed for at bidrage med aktivitet og viden.
  • Vi skal holde godt fast i skolereformens krav om 45 minutters bevægelse i skoledagen og åben skole, fordi aktive fællesskaber giver øget trivsel, øger indlæringen og giver alle børn forudsætninger for et aktivt liv.
  • Se DGI's anbefalinger til motiverende børneidræt.