Video: Sådan får I fat i fondsmidler – 8 råd til foreningens ansøgning

En række private og offentlige fonde yder økonomisk støtte til projekter og tiltag i idrætsforeninger. Her kan du blive klog på, hvad Nordea-fonden og TrygFonden lægger vægt i ansøgninger.

Måske barsler din forening med en idé til en ny aktivitet, men mangler udstyret. Måske ønsker I at bygge en ny multihal, der skal være det store samlingspunkt for idræt og andre kulturaktiviteter i lokalområdet. Uanset hvilke ideer I har, skal der penge på bordet, før tiltagene bliver virkelighed.

Rigtig mange foreninger mangler dog midler til at føre de gode ideer ud i livet, og selvom DIF og DGI’s Foreningspulje hvert år uddeler 44 millioner kroner til projekter ude i idrætsforeningerne, så er behovet langt større.

Heldigvis er der mange flere millioner at søge om i private fonde. Nordea-fonden uddeler hvert år ca. 500 millioner kroner til projekter, som fremmer det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Tilsvarende har Trygfonden de seneste år anvendt 600 millioner kroner om året på projekter inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.

Der findes ingen gylden opskrift på den gode ansøgning, for den kan bygges op på mange måder. Men Marie Andersen, projektkonsulent i Nordea-fonden, løfter gerne lidt af sløret for, hvad Nordea-fonden lægger vægt på:

5 råd fra Nordea-fonden

  • Råd 1: Den gode idé

Den gode idé – er basis for alt det andet. Idéen skal være tydeligt beskrevet, og det skal beskrives, hvordan projektet understøtter og fremmer gode liv, fællesskaber og aktiviteter lokalt.

  • Råd 2: Aktiviteter

Aktiviteterne skal afspejle den gode idé og understøtte fællesskaber. Skaber eller indeholder projektet aktiviteter, som er folkelige, involverer og er til glæde for mange i foreningen eller lokalt?

  • Råd 3: Målsætninger

Vær gerne fokuserede og konkrete, når I opsætter målsætninger for jeres projekt. Hvad kan projektet bidrage med lokalt?

  • Råd 4: Organisationen

Fortæl os lidt om jeres forening (medlemstal, aktiviteter) og jeres eventuelle samarbejdspartnere lokalt. Er der andre lokale foreninger, som støtter jeres arbejde? Er kommunen, skolen, lokalrådet eller andre med? Nordea-fonden prioriterer projekter, som samler og forankrer lokalt.

  • Råd 5: Økonomi

Der skal vedlægges et kort, retvisende budget med de vigtigste poster i projektet, samt de poster I søger om støtte til - og hvor evt. anden finansiering skal komme fra.

Vis mere Vis mindre

Er du og din forening i tvivl om, hvorvidt det er relevant at søge Nordea-fonden om støtte, så kan I få en hurtig vurdering via en formular på www.nordea-fonden.dk. Her får I svar inden for 72 timer.

Hos TrygFonden deler projektchef Ida Hagemann også gerne tips ud til de foreninger, der overvejer at ansøge fonden om midler til et lokalt projekt. De tre gode råd lyder som følger:

3 råd fra TrygFonden

  • Råd 1: Vær præcis og realistisk i ansøgningen

Projektet skal have en velbegrundet og præcis beskrivelse af både det konkrete problem, som projektet sigter efter at løse, og den endelige løsning. Her er det vigtigt at være realistisk i forhold til, hvordan projektet tænkes løst – også i forhold til, hvem der medvirker til at løse det.

  • Råd 2: Indtænk forankring fra starten af

Det er en god idé at indtænke en forankringsstrategi i projektet fra starten af – også selvom der er lang tid til, projektet stopper. Projektets resultater skal nemlig så vidt muligt kunne forankres, så resultaterne videreføres efter projektbevillingens udløb.

  • Råd 3: Lav et realistisk projekt

Budgettet skal være realistisk, så der en klar overensstemmelse med problemets omfang, målgruppens størrelse og projektets tidshorisont.

Vis mere Vis mindre