Analyser skal fange nye idrætstendenser
DGI skal fremover analysere behov og potentialer i idrætterne i 2-årige cyklusser. Formålet er at kunne gribe nye tendenser og muligheder hurtigere.
DGI skal bruge ressourcerne, så foreningerne kan hjælpes bedst muligt til at opfange og udnytte nye idræts- og motionsvaner i befolkningen. Og for at underbygge dét arbejde skal DGI hvert andet år lave en behovs- og potentialeanalyse af idrætterne i DGI og mulige nye idrætter.
Det er tanken bag det forslag, som hovedbestyrelsen stod bag, og som et overvældende flertal vedtog på årsmødet 5. november. En af dem, der i flere år har råbt op om en mere strategisk model til fordeling af midlerne til idrætterne, er Lars Møller, formand for DGI Fodbold.
"DGI skal kunne sadle om hurtigt og prioritere midler i en bestemt retning, så vi kan gribe nye idrætstendenser som eksempelvis esport eller padel. Ellers risikerer vi, at andre aktører griber stafetten og løber foran os," siger Lars Møller om forslaget, der blev vedtaget med 167 stemmer for og ni imod.
Udviklingsmotor for foreningsidrætten
DGI ønsker at være udviklingsmotor for dansk foreningsidræt, men det kræver, at organisationen opfanger de nye tendenser inden for motions- og idrætslivet. Ifølge Lars Møller kræver det, at DGI fremover i højere grad ’indstiller sigtekornet på bestemte tendenser frem for at skyde med spredehagl’.
Fakta: Nye principper for DGI’s arbejde med idrætsudvikling
Hovedbestyrelsen ønsker at sikre en analytisk og strategisk tilgang til DGI’s arbejde med idrætsudvikling, hvorfor følgende principper indstilles til årsmødets godkendelse:
- DGI vil hvert andet år lave en potentiale- og behovsanalyse af idrætter i DGI og mulige nye idrætter.
- Potentiale- og behovsanalyser drøftes med landsdelsforeninger og idrætsstrategiske ledelser. På baggrund heraf træffer Hovedbestyrelsen, i forbindelse med udarbejdelsen af landsplansbudgettet, beslutning om ressourcemæssig prioritering af drift og udvikling af idrætter i DGI.
"Hvis vi får to millioner i DGI Fodbold, så bruger vi de penge. Også selvom vi måske kun behøvede halvdelen for at udvikle nye koncepter og aktiviteter. Den nye model skal sikre, at midlerne kommer derhen, hvor de kan gøre mest gavn i forhold til behovet og potentialet. Alle idrætter kan tabe noget på det, alle kan vinde noget på det," siger Lars Møller.
Forslaget var også genstand for debat til en workshop under årsmødet. Her var der flere input undervejs. Merete Røll Lærke, direktør i DGI Storstrømmen, er blandt dem, der ser fordelene i budgetmodellen, der skal sikre en mere strategisk allokering af ressourcerne.
"Vi oplever flere og flere foreninger, som ikke definerer sig ud fra deres idrætter, men ud fra en tanke om at være et motions- og aktivitetsfælleskab. Det kræver, at vi bliver bedre til at gribe nye tendenser og give plads til det ude i foreningerne. Det kan eksempelvis være outdoor-aktiviteter. Vi skal kunne rumme det idrætsspecifikke, men også aktiviteter der orienterer sig mere mod bestemte målgrupper," lød det fra DGI Storstrømmens direktør.
Bekymret for mindre idrætter
Forslaget vækker dog ikke lutter glæde i alle hjørner i DGI. Grethe Bjerre, formand for DGI Krolf, frygter, at særligt de mindre idrætter vil komme til at lide under den nye fordelingsmodel.
"Fordelingen af ressourcer skal ske på baggrund af dataanalyse, skriver hovedbestyrelsen. Men hvilke data vil man kigge på? Antal medlemmer i de enkelte idrætter? Aktivitetsniveauet? Det har jeg ikke fået svar på, og det kan godt bekymre mig lidt," siger Grethe Bjerre og uddyber:
"I Krolf får vi jævnligt nye foreninger ind, men det er små foreninger, ofte med en 10-15 medlemmer. Det batter ikke det store i den samlede medlemsopgørelse, og jeg kan godt frygte, at vi vil få færre muligheder for at få konsulenthjælp fra landsplan som følge af forslaget. Og så kan vi ikke udvikle idrætten."
Ifølge Mogens Kirkeby, der præsenterede forslaget på vegne af hovedbestyrelsen, er der slet ikke taget stilling til, hvordan modellen skal bruges i fremtiden.
"Nu begynder vi at kigge ud i idrætslandskabet hvert andet år for at se, hvad der bevæger sig. Men det betyder ikke, at vi kaster alt op i luften hvert andet år. Om og i givet fald hvordan vi skal reagere på de ting, analyserne viser, har vi slet ikke taget stilling til endnu," siger Mogens Kirkeby.
Hvem der skal lave analysen af idrætternes behov og potentialer, er heller ikke klarlagt. Det kan udføres internt i DGI, men kan også laves af et eksternt bureau, forklarede Mogens Kirkeby efter spørgsmål fra salen.
Vedtægtsændring vedtaget
De delegerede til årsmødet stemte også for en vedtægtsændring, så ordlyden om DGI’s hjemsted ændres fra 'Landforeningens hjemsted er Vingsted, 7182 Bredsten, Vejle Kommune' til 'Landsforeningens hjemsted er Vejle Kommune'.
Dermed er der nu formelt banet vej for, at DGI i fremtiden kan rykke fra det nuværende hovedkontor i Vingsted og ind til eksempelvis Vejle. Vedtægtsændringen krævede 2/3 flertal, og blev stemt i gennem med 175 for og én imod.
På årsmødet blev det også vedtaget at forlænge bevillingerne til indsatsen for børn og unges lige adgang til foreningsdeltagelse frem til og med 2025. Der blev afsat 70 millioner kroner til indsatsen på årsmødet 2018, men corona-pandemien kom i vejen for at bruge mange af midlerne til formålet.