Debat: "Voksne skal turde vise vejen for unge"
Det er de voksnes ansvar at klæde unge på, så de føler, de har tid og evner til at være en del af idrætsforeninger. Sådan lød en af pointerne i debatten under DGI's årsmøde.
”Vi har ikke længere tid til at fortabe os i en aktivitet. Det er ikke ungdommens skyld, det er tværtimod min egen generations skyld. Det skal vi have lavet om på.”
Sådan startede formand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen samtalen på fællesscenen om De voksne i unges liv på DGI’s årsmøde.
En samtale, som også indbefattede DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen, formand for Højskolernes Forening Lisbeth Trinskjær og Anja Bo som ordstyrer.
Med ansvaret placeret solidt hos de voksne, kunne løsningerne få lov at fylde i en konstruktiv snak om, hvordan vi fastholder de unge i foreningen.
Her gjorde Højskolernes formand op med et af de misforståede hensyn, der de senere år er blevet symptomatisk for vores omgang med unge:
”Vi vil enormt gerne passe på de unge, så vi undlader at stille krav til dem. Men jeg tror, det er vigtigt at vise, at de kan handle og at vi giver dem modet til at kunne gøre noget. Vi skal passe på ikke kun at passe på dem. Vi skal ikke kun give dem ansvar, men også magt, og dermed vise dem, at samfundet kalder på dem.”
Præstation i nye klæder
Præstationskulturen har været den store bussemand, når vi de senere år har peget på årsagen til den nedadgående trivsel blandt unge. De unge skal være de bedste til det, de laver, og ellers dropper de det. Det må være årsagen til, at de unge drysser fra idrætsforeningerne. Men samtidig elsker børn, unge og gamle at dyste, en god kamp.
Anja Bo vovede at spørge, om ikke det var tid til at give præstationen et nyt sæt tøj på? En betragtning, som Charlotte Bach Thomassen bakkede op om:
”Vi er i dag klogere på, at selve det at præstere er mange ting, og det sprog skal vi have ud at leve. Hvis vi i højere grad kan tale om, at her i foreningen er der plads til at udleve dit engagement og vi tror på dig og vi bifalder, at du som ung er her. Så får det en anden betydning. For vi elsker at dyste – men det skal ikke være perfekt,” siger formanden.
Vi skal ikke kun give unge ansvar, men også magt, og dermed vise dem, at samfundet kalder på dem
Fra debatten "De voksne i de unges liv"
De voksne, som har kontakten til unge har ifølge Lisbeth Trinskjær en vigtig rolle, netop når der skal opbygges lyst til og tro på, at den unge har noget at bidrage med til fællesskabet. Hun introducerede begrebet meta intentionelle sekundære voksne og uddybede:
”Som træner eller underviser har det en anden magt, når vi spejler de unge og anerkender dem, end hvis mor eller far gør det. Vi ser dem, selvom vi ikke er tvunget til det – modsat forældrene.”
En helt almindelig voksen
Vi voksne kan også være bange. For eksempel for, om vi magter opgaven med de unge, som mistrives.
En 23-årig pædagogstuderende fra salen stillede spørgsmålet til de tre formænd, hvordan vi sikrer, at de frivillige har kompetencerne til at håndtere børn og unge i mistrivsel.
Vigtigheden af uddannelse blev slået fast. Men spørgsmålet udløste også et næsten samstemmende svar fra de tre formænd:
”Jeg forstår godt frygten. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke bliver bange for det møde. At vi ikke tænker: Jeg er jo ikke psykolog. For nej, det er læreren og træneren ikke,” sagde Lisbeth Trinskjær og Charlotte Bach Thomassen supplerede:
”Måske har det, at vi ikke er psykologer også en værdi i sig selv. Alle frivillige bruger de kompetencer, som de har.”
Og Torben Vind Rasmussen rundede den betragtning af med ordene:
”De unge skal opleve, at når de taler med helt almindelige voksne, så er deres problemer ikke helt så store.”