Der er lukket for indstillinger til Årets træner/trænerteam 2021

Tak for de mange indstillinger. Der er kommet over 200, og vi går nu i gang med at læse... For der skal kåres en vinder!

Har du træneren, der ser udfordringer som en leg og får andre til at lege med? Eller kender du trænerteamet, der sammen løfter holdet til uanede højder?

I DGI kårer vi hvert år Årets Træner eller Trænerteam. Årets træner/trænerteam modtager gavechecken og hyldes desuden på DGI’s årsmøde i november. Med titlen følger en gavecheck på 50.000 kr., der kan bruges til en oplevelse med holdet i et af DGI’s centre, eller til nye redskaber eller beklædning efter aftale med DGI. 

Lukket for indstillinger

Det er ikke længere muligt at indstille kandidater til årets træner, da fristen er udløbet.

Vi arbejder på at finde en vinder og er lige nu i gang med at gennemgå alle de indstillinger, vi har fået.

Fristen for at indstille kandidater var 
7. september 2021.

Trænere og instruktører gør en kæmpe forskel

Der er heldigvis rigtig mange gode frivillige trænere og instruktører rundt omkring i Danmark, som møder op til hver træning med højt humør og energi.

Vi leder efter trænere, der skiller sig ud fra mængden. Den træner eller det trænerteam, der gør en ekstraordinær indsats, dem der gør en kæmpe forskel i hverdagen. Hvis du kender den træner eller det trænerteam, der lever op til de kriterier, kan du indstille dem til prisen.

Thaibokseren Zeshan Yusaf blev Årets træner 2020

I 2020 blev Zeshan Yusaf Årets træner i DGI. Han er chefinstruktør i kampidrætsforeningen FightWorld i Valby, hvor han underviser i thaiboksning.

Han blev valgt, fordi han formår at inkludere alle typer mennesker i foreningen og at få folk til at vokse både i og udenfor bokseringen. Han har blandt andre hjulpet mange med psykiske udfordringer og diagnoser til bedre liv.

Læs mere om, hvad Årets træner 2020 har brugt præmiepengene på 50.000 kroner til

Samtidig gør han langt mere, end hvad der forventes af en foreningstræner, og han har for eksempel været med til skole-hjem-samtaler. Han er en kæmpe rollemodel for alle, der kommer i foreningen.

I 2020 uddelte DGI prisen for 18. gang. I alt havde 100 personer indstillet trænere eller trænerteams til prisen.

Sådan indstiller du din kandidat

Har du et godt bud på Årets træner/trænerteam, skal du udfylde et elektronisk indstillingsskema, hvor du kommer med gode eksempler på, hvordan din favorit er noget særligt. Klik her og indstil din kandidat til Årets træner/trænerteam 2021

Alle medlemmer og andre med tilknytning til en idrætsforening under DGI kan indstille kandidater. En person kan ikke indstille sig selv til titlen.

Der er deadline for indstillinger den 7. september 2021.

Tidligere prismodtagere

  • 2003: Bent Hansen, fodboldtræner i Sparta Døstrup i Sydvestjylland
  • 2004: Line Frederiksen, instruktør i Hørning Idrætsforening
  • 2005: Thorbjørn Svendsen, volleyballklubben Grøndal EV i København NV
  • 2006: Munkebjerg Gym og Hop, Odense
  • 2007: Lars Jørgensen, Støvring Mellerup Idrætsforening,
  • 2008: Holger Thomsen, Tved G&I, Svendborg
  • 2009: Bjørk Bonnichsen, Skals GF
  • 2010: Philip Fagralid, Helsingør Badmintonklub
  • 2011: Thivaharan Alvaappillai, foreningen Dansk Sammenslutning af Tamilere i Viborg kommune
  • 2012: Manuela Kjeldgaard, Vodskov Badminton Klub
  • 2013: Pernille Urhøj-Kjær, Lyngby og Gentofte Gymnastik
  • 2014: Lis Jørgensen, Lystrup IF, svømning
  • 2015: Tor Mikkelsen, Palle Kofoed, Emil Lohse, Mads Lyhne, Slagelse Håndboldklub
  • 2016: Niels "Pelle" Christiansen og Søren Munk, Løgstør Sportsskytteklub
  • 2017: Karoline Gråskov og Astrid Lund Bøcker, Bagsværd Tennisklub
  • 2018: Josefine Ejlskov, Simon Westermann, Jonas Westermann, Rasmus Linnebjerg og Jonas Olsen, Ringe Gymnastikforening
  • 2019: Birgitte Kyhn Nielsen, Dance In Line - Newline, Nykøbing Falster
  • 2020: Zeshan Yusaf, FightWorld, Valby