Sådan spotter du tegn på mistrivsel

Her er en liste over tegn, du som træner skal være opmærksom på og reagere på.

En træner skaber god trivsel ved at have øje for tegn på mistrivsel (arkivfoto) Foto: Jens Astrup

Vil du som træner skabe den bedst mulige trivsel, skal du have øje for tegn på mistrivsel, når du har børn til træning.

Augustudgaven af DGI's magasin Udspil handler netop om at spotte og håndtere mistrivsel for at skabe trivsel.

Her får du en tjekliste over de mange tegn, der kan tænde dine advarselslamper, så du begynder at handle:

Følelsesmæssige symptomer 

  • tiltagende tristhed
  • græder ofte
  • ængstelig og nervøs
  • irritabel og i dårligt humør
  • opfarende, slår, bider, overreagerer ofte og bryder ud i raseri uden en tydelig årsag
  • holder sig for sig selv og tager ikke initiativ til leg og samvær med andre
  • har ofte svært ved at falde i søvn
  • føler sig uden for, hjælpeløs, ensom og ikke accepteret af andre børn

Kognitive symptomer

  • manglende opmærksomhed, overblik, hukommelse og koncentration på et niveau, der ikke er normalt for barnets alder og udvikling

Fysiske symptomer 

  • manglende energi og overskud
  • mavepine uden fysisk årsag – konstante eller vekslende i intensitet
  • hyppige hovedpineanfald – ingen eller ringe effekt af smertestillende medicin
  • ændrede søvn- og spisemønstre
  • kvalme og madlede, opkastning og vægttab.
  • hyppige ledsmerter i ben, arme, ryg og nakke
  • nervøse trækninger i ansigt, arme, ben og skuldre – ofte i situationer, hvor barnet er følelsesmæssigt presset
  • forværring af kroniske sygdomme, fx allergi og eksemer
  • nedsat immunforsvar
  • usoigneret eller forkert klædt på

Adfærdsmæssige symptomer

  • pludselig ændret adfærd
  • undgår kontakt med voksne eller andre børn
  • har ikke nogen nære venner eller legekammerater
  • har tit konflikter med andre
  • viser mangel på tillid til andre mennesker
  • ”klæber” til voksne
  • bliver mobbet eller mobber selv
  • overdreven ansvarlig og tilpasningsvillig
  • beder selv om hjælp
  • øget fravær

Kilde: Bagger og Lechler-Hübertz 2015