Lad os indfri foreningsidrættens potentiale

Hvis du er glad for at dyrke idræt, så gælder det om at bo i en dansk kommune. Kort og godt.

Det er nemlig svært at finde andre steder i verden, hvor de grundlæggende forhold for idrætten er bedre end i Danmark.

I Danmark dyrker tæt ved 9 ud af 10 børn idræt i en forening og ca. 40 procent af de voksne er aktive i foreningslivet. Til sammenligning er andelen af voksne svenskere og nordmænd, som dyrker idræt i foreningslivet, henholdsvis ca. 30 procent og 20 procent.

Kommuner skal have en stor andel af æren

Kommunerne skal have en stor andel af æren for det flotte resultat, for de anvender knapt 5 mia. kr. årligt på idræt svarende til ca. 85 % af de offentlige midler anvendt på idræt.

Så hvad er problemet? Og hvorfor skal idrætten tematiseres i den kommende valgkamp, når udgangspunktet er så fint?

For det første, så viser DGI’s analyser af kommunernes økonomi på området, at der er en tendens til, at kommunerne generelt bruger færre penge på området end tidligere. I 2010 brugte kommunerne eksempelvis ca. 300 mio. kr. mere på idrætten end tilfældet var i 2016.

Samtidig går midlerne i stigende grad går til mursten frem for idrætsaktiviteter i foreningerne.

Det er en uheldig udvikling, som kræver politisk debat.

Investeringer - ikke udgifter

I DGI opfatter vi kommunernes forbrug på området som investeringer og ikke udgifter.

Fordi vi ved, at investeringerne giver kommunens borgere masser af indhold i fritidslivet, øger sammenhængskraften i de nære fællesskaber og sparer kommunerne for betydelige sundhedsudgifter.

De fleste er i dag klar over, at motion og idræt forebygger en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, diabetes, kræft og knogleskørhed. Senest har Statens Institut for Folkesundhed tilmed vist, at det at gøre noget godt for andre – som er en hjørnesten i foreningsidrætten – fordobler din sandsynlighed for at have det godt mentalt.

Brede partnerskaber mellem foreningsliv og kommuner

Så hvordan indfrier vi i endnu højere grad foreningsidrættens potentialer?

Foreningslivstænkningen skal spredes fra kulturområdet til de øvrige forvaltningsområder i kommunen. Hvorfor sender lægen patienten med det forhøjede blodtryk hjem på sofaen med et pilleglas frem for ned i det lokale fællesskab? Hvorfor har en 66-årig ikke helt de samme muligheder for at dyrke idræt som en 10-årig, når vi ved, at behovet for at tilvælge motion og fællesskaber stiger gennem hele livet?

Svarene ligger blandt andet i brede partnerskaber mellem foreningslivet og kommunerne. Mange foreninger står klar til at modtage nye medlemmer og oprette nye hold med motionsaktiviteter.

Det kræver blot, at vi i fællesskab får synliggjort mulighederne og prioriteret foreningslivet, sådan at Danmark også i fremtiden kan være i førertrøjen når det gælder foreningsidrætten.