25 år i DGI's maskinrum: DGI er vigtigere end nogensinde

Birgitte Nielsen har været med i DGI’s maskinrum i alle 25 år, heraf 10 år som næstformand. DGI har gennemgået en kolossal udvikling og er vigtigere end nogensinde.

En af Birgitte Nielsens sidste opgaver som næstformand i DGI var at tage imod H.M. Dronningen og de over 25.000 deltagere ved åbningen af DGI Landsstævne i Aalborg den 29. juni 2017. Foto: Michael Bo Rasmussen

DGI har forandret sig markant gennem de 25 år, der er gået, siden DGI blev dannet i 1992. Men DGI’s samfundsmæssige betydning er større i dag end dengang.

Sådan lyder det fra Birgitte Nielsen. I august 2017 startede hun som direktør i DGI Nordjylland.

Inden da var hun i 10 år næstformand i DGI, og siden 1980’erne har hun haft en lang række udvalgsposter både lokalt og på landsplan.

Hendes personlige rejse med DGI er et godt udtryk for den udvikling, DGI har været igennem.

Birgitte Nielsens poster i DGI og tidligere

  • Håndboldspiller og gymnast
  • Gymnastiktræner som 14 årig. Deltager på landsdelshold og rep-hold.
  • 1981 med i internationalt udvalg i VGU (Vendsyssel Gymnastik og Ungdomsforening i DDGU)
  • 1988 med i gymnastikudvalget i VGU
  • Med i uddannelsesudvalget under gymnastik på landsplan
  • Formand for gymnastikudvalget i VGU
  • Med i gymnastikudvalget på landsplan
  • 2001 valgt til DGI’s hovedbestyrelse (fotoet er af DGI's hovedbestyrelse i 2002)
  • 2003 forlader gymnastikudvalget
  • 2004 valgt som formand for DGI’s gymnastikudvalg
  • 2007 valgt som næstformand i DGI
  • 2008 forlader gymnastikudvalget
  • 2017 stopper i DGI’s hovedbestyrelse og som DGI’s næstformand for at blive direktør i DGI Nordjylland

1992: Spændt på, om der var stemning for DGI

Birgitte Nielsen var med i Herning i 1992, da Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger blev dannet.

Dengang var hun delegeret fra VGU, Vendsyssel Gymnastik- og Ungdomsforeninger, den nordligste amtsforening i DDGU, hvor hun var med i gymnastikudvalget.

”Jeg husker tydeligt det årsmøde. DDGU sad i den ene hal, og DDSGI & I sad i den anden hal. Det var bestemt ikke givet på forhånd, om der var stemning for at slå de to organisationer sammen, og jeg var spændt på, om det lykkedes,” fortæller Birgitte Nielsen, der dengang var 30 år.

En særlig fest i dobbelt betydning

I gymnastikken havde de to organisationer haft tradition for at arbejde sammen, og Birgitte Nielsen var tilhænger af én organisation.

Så der var glæde over dannelsen af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI.

”Årsmødet blev en helt særlig begivenhed, og en helt særlig fest i dobbelt betydning,” siger Birgitte Nielsen.

Fra familiestab til en mere professionel organisation

Efter det historiske årsmøde og valget af Leif Mikkelsen som formand for DGI var det spændende at følge sammensmeltningen af de to organisationer. Det var ikke altid lige let, hvem der skulle have hvilke poster.

Da Birgitte Nielsen kom ind og var tæt på landsorganisationen, var folkevalgte, frivillige og medarbejdere viklet ind i hinanden.

De arbejdede tæt sammen i hverdagen, og frivillige deltog i store dele af sagsbehandlingen.

”Der var jo langt færre medarbejdere. Det var mere en familiestab dengang, og folk var i højere grad personligt engagerede i både DGI og lokalforeningen. I dag er DGI en mere professionel organisation, og det er jo også en generel samfundsudvikling,” siger Birgitte Nielsen.

En svær balance

I takt med at DGI voksede, blev det nødvendigt at skærpe, hvem der varetog hvilke interesser.

”Det var en svær balance. Men det var en nødvendighed, og jeg mener, vi var meget forudseende, da vi lavede ændringen fra generalsekretær til direktør,” siger Birgitte Nielsen.

Vi skal sikre værdierne i foreningslivet

At forandre og være tidsvarende er altid en balancekunst. Da gymnastikudvalget tog fat på fitness og aerobic, var der en stor diskussion om, om en folkelig organisation som DGI skulle beskæftige sig med noget, der ikke var så forpligtende.

”Men jeg mener, at vi ved at åbne op og tage nye tendenser ind sikrede, at de værdier, der var i foreningslivet, blev omsat til at være tidsvarende,” siger Birgitte Nielsen.

Få styr på historien: 25 år med DGI

Gennem årene har DGI ændret holdning til sponsorater og åbnet op for samarbejdsaftaler og partnerskaber.

Klarer vi os selv bedst? Det har kostet slagsmål

Birgitte Nielsen peger også på, at DGI’s indsats i dag har et bredere sigte end tidligere, hvor det alene handlede om idrætsforeningerne.

”Det har kostet store slagsmål i DGI. Klarer vi os selv bedst, og skal vi alene fokusere på idrætsforeningerne? Eller skal vi også arbejde med at motivere folk til at blive aktive, arbejde udenfor foreningerne og arbejde med at åbne foreningslivet, så der bliver plads til flere? I dag er siloer brudt ned, og DGI tager mere ansvar. Det har også betydet, at DGI fylder mere i den almene politiske samtale,” siger Birgitte Nielsen.

De 5 største organisatoriske milepæle i DGI’s 25 år ifølge Birgitte Nielsen

  1. At adskille organisation i administrativ del og folkevalgt del.
  2. At DGI har åbnet op og taget et større samfundsansvar. F.eks. ved at arbejde med gadeidræt og inklusion og at gøre flere aktive, som ikke allerede er i idrætsforeningerne.
  3. At arbejde strategisk. Tidligere byggede vi vores politik og vores arbejde på traditioner, nu er vi bevidste om det strategiske arbejde og bygger vores politik på analyser.
  4. At landsdelsforeningerne i dag er helt centrale, fordi vi vil være tæt på foreningerne og borgerne.
  5. At DGI samarbejder med andre om et fælles mål. Tidligere håndhævede DGI armslængdeprincippet og gik meget op i, hvordan vi var forskellige i forhold til andre organisationer. Holdningsændringen har ikke mindst været afgørende for samarbejdet med DIF om Bevæg dig for livet.

Et nyt syn på samarbejde

Da Birgitte Nielsen blev valgt som formand for gymnastikken i DGI, var der en hel side i Jyllands-Posten.

I artiklen slog Birgitte Nielsen fast, at man altid kan bruge samtalen, og det ville hun gøre med Dansk Gymnastikforbund, fordi DGI og DGF havde en fælles interesse. 

”Det var der nogle i DGI, der var dybt forargede over. Og det var nok godt, at artiklen først blev bragt, efter jeg var blevet valgt. Det var en meget banebrydende udtalelse dengang, men i dag har DGI jo et helt andet syn på samarbejde, bare se på Bevæg dig for livet og vores fælles vision med DIF,” siger Birgitte Nielsen. 

Det, der virkelig betyder noget

Udover at være en del af DGI’s maskinrum har Birgitte Nielsen arbejdet som lærer og viceforstander på Aabybro Efterskole. I dag har hun en helt ny post, i det hun er ansat som direktør i DGI Nordjylland.

”Jeg føler mig vildt privilegeret over at have været med i så mange år, og at folk har givet mig opbakning ved at stemme på mig. Det har været enormt givende at være med til at lægge linjerne og arbejde med det, der virkelig betyder noget her i livet, nemlig folks fællesskabsfølelse og deres sundhed,” siger Birgitte Nielsen.

Foreningslivet er et knaldhamrende godt værktøj

I 1990’erne var der en større lyst til at involvere sig og tage del i demokratiet i DGI. I dag sker det mere på foreningsniveau.

Samtidig har danskernes idræts- og motionsvaner ændret sig, og det samme har det danske samfund. Birgitte Nielsen slår fast, at der stilles større og større krav til det, DGI kan.

Foreningerne skal følge med tiden. Ellers bliver de kørt ud på perronen

Birgitte Nielsen, tidl. næstformand i DGI

”DGI har om noget sin berettigelse i dag – faktisk større end for 25 år siden. Dengang var det mere naturligt at være i et fællesskab og gøre noget for andre. Den naturlighed er der ikke så meget længere,” siger Birgitte Nielsen.

Hun peger på, at forskellene i Danmark bliver større og større.

”Foreningslivet er et knaldhamrende godt værktøj til at forskellige mennesker kan mødes i et fællesskab,” siger hun. 

DGI har større samfundsmæssig betydning

Fællesskabet i foreningslivet er derfor af uvurderlig betydning for vores samfundsudvikling.

”Men foreningerne skal følge med tiden, ellers bliver de kørt ud på perronen,” siger Birgitte Nielsen.

”Man kan sige, at DGI er forandret, men vi er vigtigere end nogensinde, og vi har større samfundsmæssig betydning i dag end dengang,” siger Birgitte Nielsen.