Corona - hvad anbefaler DGI?

Der er lukket ned for indendørs idræt i alle kommuner til og med 7. februar, og højst 5 personer må samles.

Alle landets kommuner er nu omfattet af de restriktioner, der betyder, at al indendørs idræt er lukket. Foto: Bo Nymann (arkiv)

Regeringen og myndighederne er kommet med en række tiltag i lyset af, at antallet af corona-smittede stiger. Det har betydning for idrætsforeningerne.

Restriktionerne blev skærpet på et pressemøde 5. januar og forlænget 13. januar, blandt andet fordi den meget smitsomme britiske corona-variant breder sig.

Skærpede restriktioner i alle kommuner

I alle kommuner vil der blandt andet være følgende restriktioner, som foreløbig gælder til og med 7. februar:

  • Al indendørs idræt lukkes ned.
  • Forsamlingsforbuddet er på max 5 personer uanset alder. 
  • Udendørs idræt kan fortsat gennemføres, når de øvrige retningslinjer følges. 
  • Myndighederne anbefaler, at man ses med så få som muligt og med max 5 udover sin husstand og arbejdsplads.

Landsdækkende restriktioner 

En række landsdækkende restriktioner, der har været kendt siden oktober, er forlænget til 28. februar. Det betyder blandt andet:

  • Det anbefales, at sociale arrangementer, byfester og lignende arrangementer aflyses. 
  • Der er krav om brug af mundbind på steder, hvor der serveres mad eller drikkevarer til indtagelse på stedet, dvs. også i cafeterier i haller og klubhuse.
  • Der er ligeledes krav om mundbind de steder, hvor offentligheden har adgang. Det gælder blandt andet i detailhandelen, kulturinstitutioner og indendørs idrætsfaciliteter. 

Få overblik over de nationale tiltag på coronasmitte.dk

Se Kulturministeriets retningslinjer for kulturliv og idræt

Lokale restriktioner eller opfordringer

Alle idrætsforeninger anbefales at holde nøje øje med, om der kommer yderligere lokale restriktioner, der kan påvirke idrætsaktiviteterne, ligesom idrætsforeningerne opfordres til at følge kommunernes anbefalinger. 

Følg retningslinjerne 

Det er en rigtig god ide, at idrætsforeningerne følger retningslinjerne:

Læs: DGI, DIF og Firmaidrættens retningslinjer for al idræt

Læs også: Temaside om opstart af de forskellige idrætter, herunder retningslinjer for de forskellige idrætter

Vi skal passe på hinanden  

DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, slår fast, at corona-tiltagene gør det svært for mange af DGI's 6.400 idrætsforeninger. 

”Vi bakker op om myndighedernes anbefalinger, men det er svært for foreningerne. Og vi er bekymrede for folkesundheden og den mentale trivsel,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Læs også: DGI bakker op om nye restriktioner, men er bekymrede for folkesundheden

Idrætsforeningerne har været hårdt ramt - også økonomisk

DGI er meget opmærksom på, at aflysninger, restriktioner med videre kan have økonomiske konsekvenser for idrætsforeningerne.

”I DGI har vi en tæt dialog med de relevante ministerier, for det er vigtigt, at der også bliver taget højde for, at aflysninger har nogle økonomiske konsekvenser, og at idrætten tænkes med ind i kompensationsordninger og politiske aftaler ,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Læs også: DGI Jura: Corona og økonomiske konsekvenser - hvad gør du som idrætsforening?

En politisk aftale fra oktober betyder, at der er en ny corona-hjælpepulje på vej til økonomisk trængte idrætsforeninger. DGI og DIF modtager omkring 80 mio. kr., som skal fordeles blandt lokale idrætsforeninger mv. Puljen er åben for ansøgninger fra 14. december. 

Der er i december indgået en ny politisk aftale, bl.a. om en ny foreningspulje. Hvordan denne udmøntes er endnu ikke klarlagt. 

Her kan du holde dig opdateret på udviklingen

Myndighedernes retningslinjer opdateres løbende:

Coronasmitte.dk 

Den fælles myndighedshotline: Telefon 7020 0233

Sundhedsstyrelsens Q&A

Styrelsen for Patientsikkerhed 

Statens Seruminstitut

Læs mere om smittestop-app'en - den findes nu både på dansk og engelsk.

Senest opdateret 13. januar kl. 19:08.