Husk ansøgningsfrist 30. oktober for DIF og DGI’s 3. corona-hjælpepulje

DIF og DGI’s corona-hjælpepulje er mandag den 12. oktober igen åbnet for ansøgninger. Ansøgningsfristen løber til fredag den 30. oktober klokken 12.00.

DIF og DGI's corona-hjælpepulje er igen åben for ansøgninger. Foto: Søren Malmose (arkiv)

OBS: Corona-hjælpepuljen kan ansøges om tilskud til dækning af tabte nettoindtægter og udgifter til mindre arrangementer, som er tabt/aflyst pga COVID-19. Corona-hjælpepuljen yder ikke tilskud til projekter eller indkøb i foreninger. Her henvises til DIF og DGI's foreningspulje.

Så er det nu, hvis foreninger vil søge om midler fra DIF og DGI’s corona-hjælpepulje.

DIF og DGI’s corona-hjælpepulje henvender sig til idrætsforeninger som har mistet indtægter på grund af blandt andet aflyste arrangementer, manglende mulighed for at tjene penge på eksterne arrangementer, manglende kontingentbetaling og manglende sponsorstøtte. Også idrætsforeninger, som ikke er medlem af DIF og DGI kan søge puljen.

Søg fra 12.-30. oktober

Corona-hjælpepuljen var første gang åben for ansøgning fra d. 1. maj til og med 15. maj, og tredje ansøgningsrunde løber fra 12. oktober klokken 12.00 frem til fredag den 30. oktober klokken 12.00.

Corona-hjælpepuljen kan ansøges af alle breddeidrætsforeninger, der er ramt økonomisk af COVID-19. Også foreninger, som tidligere har søgt og fået midler fra corona-hjælpepuljen, kan søge i denne tredje ansøgningsrunde. 

Også idrætsforeninger, som ikke er medlem af DIF og DGI kan søge puljen. Yderligere oplysninger om ansøgningsprocedure, retningslinjer samt spørgsmål og svar kan findes her.

Pengene i puljen kommer fra Kulturministeriet på baggrund af en politisk aftale indgået af et bredt udsnit af folketingets partier.