Kommunernes driftstilskud til idræt er det laveste i ti år

Landets kommuner brugte færre kroner i driftstilskud til idræt i 2016 end i 2015 og er nu på det laveste niveau siden kommunesammenlægningen i 2007. Regnet i faste priser ydede kommunerne 3,63 mia. kroner i driftstilskud til idræt i 2007. To år senere toppede tilskuddet med 3,77 mia. kroner for så at falde til 3,6 mia. kroner i 2016.  

Hovedparten af de kommunale driftstilskud går til idrætsanlæg, svømmehaller og andre idrætsfaciliteter. I 2016 var det i gennemsnit for alle landets kommuner 87 kroner ud af hver 100 driftskroner. I 2008 var tallet 85 ud af 100 kroner. Med andre ord æder ’rammerne,’ dvs. driften af idrætsanlæg, mere og mere af de samlede driftsudgifter til idræt på bekostning ’indholdet,’ dvs. tilskud til aktiviteter.

Se infogram over Kommunernes driftstilskud til idræt fra 2007-16.

Mønten har to sider

Den udvikling har to sider, mener Søren Møller, formand for DGI.

”Kommunerne bliver nødt til at kigge på, om de skal bruge så mange penge på mursten eller om de skal støtte aktiviteter mere.”

Søren Møller opfordrer også idrætsforeningerne til at tænke nyt.

”Mange bestyrelser er meget optaget af, det der var, snarere end af det, der bør ske. Måske skal nogle haller lukkes for at sikre, at de haller, der er i et lokalsamfund, blot bruges fuldt ud,” lyder kommentaren fra DGI’s formand.

Modernisering og renovering i Odense

Netop de mange haller, der blev bygget til håndbold i 1970’erne, trænger hårdt til både renovering og modernisering, mener Henrik Schmidt, formand for SIKO, de Samvirkende Idrætsklubber i Odense.

Odense er en af de kommuner, der har sparet på driftstilskuddet til idræt. Den store besparelse kom i 2012, hvor kommunen, ifølge Henrik Schmidt, skar 10 procent af lokale- og aktivitetstilskuddet. Men aktuelt er den helt store udfordring at indhente efterslæbet på vedligeholdelse på kommunale idrætsfaciliteter.

”Siden 1970’erne er der kommet nye idrætter og et generationsskifte er i gang i idrætsforeningerne, og hvis ikke vi griber det nye og får vores bygninger til at følge med, kommer de unge ikke i foreningerne. Så vælger de fitnesscentre i stedet. Vi skal modernisere tankegangen, så idrætsforeningerne bliver attraktive for nye grupper,” siger Henrik Schmidt og fremhæver foreningsfitness i Højby, hvor han selv hører hjemme, som et bud på fornyelse og som en kæmpe succes i Højby.

Ny anlægsstrategi

Faktisk har SIKO og Odense kommune, ifølge Henrik Schmidt, udarbejdet en strategi, der skal reparere på det store efterslæb på vedligeholdelse.

”Strategien går ud på at se på hver enkelt facilitet og få den kategoriseret, ud fra hvor meget faciliteten trænger til renovering. Der er tre gradueringer. Man skal også se på, hvad den enkelte idrætsfacillitet skal bruges til. Det kan godt være, at den er bygget til håndbold, men spørgsmålet er, om den kan anvendes til flere aktiviteter og brugere, for nye anlæg er ”no go” i disse år,” siger Henrik Schmidt, der som SIKO-formand hvert år indbyder lokalpolitikerne til en drøftelse af budgetønsker og strategier.  

”Det er klart, at alle nikker og anerkender vedligeholdelses-efterslæbet. Spørgsmålet er, hvordan griber vi kategoriseringen an. Det skal vi have systematiseret,” siger Henrik Schmidt.

Besparelser i stiv arm

Om idrætsforeningernes reaktion på de øvrige besparelser på driftstilskuddet, der ramte foreningslivet især i 2012, siger Henrik Schmidt:

”Idrætsforeningerne har taget besparelserne i stiv arm. Vi havde forventet, at de ville stritte mere imod, men det var uden tvivl, fordi 2012 var midt i krisen, og alle skulle tage deres del,” siger Henrik Schmidt.

Kommunerne prioriterer tilskud til aktiviteter for børn og unge vidt forskelligt. Se infogrammer. 

Reaktioner fra flere formænd for Odense-foreninger bekræfter dette  indtryk.

”Vi forholder os til det tilskud vi får. Når tilskuddet mindskes, skal vi finde finansiering andre steder,” siger Anders Nørgaard, fodboldformand i Tarup-Paarup IF, og nævner de øvrige knapper foreningen kan skrue på for at øge indtægterne, nemlig kontingent, sponsorindtægter og arrangementer.  

”Når der er færre indtægtskilder, kan vi lave flere arrangementer. Men der har vi kun et sted at kigge hen. Det er til dem, der hjælper, og det er et løbende problem at finde frivillige,” siger Anders Nørgaard.

Erik Mogensen, hovedformand for Bellinge IF, siger:

”Som sådan har vi ikke mærket et fald i aktivitetstilskud, men vi betaler gebyr for at være i haller og kantiner. Det kan vi ikke komme udenom, og det er en skrue, man kan skrue på.”