Landsbyklynger kæmper for fællesskabet
Der er nu sat navn på landsbyer og lokalområder i fem kommuner, som skal afprøve, om et tæt samarbejde i en landsbyklynge kan styrke områderne og være med til at skabe positiv udvikling.
Sammenhold på tværs af lokalsamfund kan f.eks. gøre det muligt at få flere med på holdet
Foto: Peter Baastrup (arkiv)
Over 50 landsbyer og lokalsamfund i fem kommuner rundt om i Danmark er udpeget til at være frontløbere som såkaldte landsbyklynger. Målet er at afprøve, om øget samarbejde mellem forskellige landsbyer og fælles prioritering på tværs af geografi kan styrke områderne og borgernes hverdag.
Jeg oplever en tydelig vilje til at finde fælles løsninger
Carsten Blomberg, DGI's projektleder for landsbyklyngerne
Projektet er igangsat af DGI og Realdania. Der er tale om et pilotprojekt. Hvis resultaterne er gode, vil parterne overveje, om det er muligt at arbejde videre med flere landsbyklynger i de kommende år.
Navne på de fem landsbyklynger
De fem landsbyklynger i pilotprojektet ligger i Syddjurs, Ringkøbing-Skjern, Faaborg-Midtfyn, Vordingborg og Hjørring Kommune. Syddjurs Kommune har været i gang i nogle måneder, mens Vordingborg og Hjørring gik i gang med arbejdet for nylig. Det er op til de lokale klynger selv at beslutte, hvilke fokusområder de vil have i projektet.
Læs mere om alle landsbyklyngerne
”Jeg tør godt sige, at vi allerede nu kan se, at rigtig meget kommer til at fungere. Også selvom vi er i en tidlig fase. Landsbyklynge-projektet er en afprøvning af et redskab, en tankegang og en proces til at skabe udvikling og fælles identitet i små grupper af lokalsamfund, ” siger programchef i Realdania, Stine Lea Jacobi.
Stærke lokale beslutninger på vej
Noget af det, der arbejdes med i de klynger, som er kommet længst, er for eksempel koordinering af aktiviteter i området, overvejelser af sammenlægninger i foreningslivet, prioritering af faciliteter eller at sammenkøre arrangementer. Så i stedet for at idrætshaller ikke bliver brugt eller at kun få dukker op til arrangementer i forsamlingshuset, kan de lokale få en bedre driftsøkonomi og mere aktivitet.
”Jeg oplever en tydelig vilje til at sætte sig ud over sin egen landsbys interesser og finde fælles løsninger og prioriteringer. Men først skal man i landsbyerne lige have vished for, at det ikke som udgangspunkt handler om at lukke noget, men om at bygge ovenpå. På Djursland taler landsbyklyngen Mols i Udvikling for eksempel om at sammenlægge de lokale menighedsråd. Det, synes jeg, er en ret stærk lokal beslutning at nå frem til,” siger Carsten Blomberg fra DGI.
