Netværk giver flygtninge og asylansøgere en genvej til idræt

Samarbejd og få flygtninge og asylansøgere ind i idrætsforeningerne. Kommuner og foreninger kan nu hente inspiration i de gode erfaringer fra projekt ”Netærksforeningerne.”

flygtninge og asylansøgere har brug for en hjælpende hånd for at finde vej til foreningslivet. Foto: Kristina Møller

Flygtninge og asylansøgere vil gerne spille badminton, gå til fitness og møde de lokale borgere i områdets idrætsforeninger.

Og det virker, når kommunale forvaltninger, idrætsforeninger, asylcentre, integrationskonsulenter, sprogskoler og andre sætter sig sammen med det mål at få flere asylansøgere og flygtninge med i det lokale foreningsliv.

Det viser en ny evaluering af det nordjyske pilotprojekt ”Netværksforeningerne,” som DGI har stået bag med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

537 flygtninge og asylansøgere ind i idrætten

Projektets evaluering viser:

  • 537 flygtninge og asylansøgere er blevet hjulpet ind i lokale idrætsforeninger
  • 79 lokale aktører (institutioner, foreninger, frivillige og offentlige medarbejdere) har deltaget i netværket

”Projektet viser tydeligt, at der er et kæmpe potentiale i et netværkssamarbejde, hvor idrætsforeninger og andre lokale aktører sætter sig sammen og finde de gode løsninger, der hjælper flygtninge og asylansøgere. Deltagelse i foreningslivet af en af de vigtige nøgler til integration i det danske samfund – sammen med job og uddannelse. Derfor håber vi i DGI, at flere kommuner griber ideen og ruller modellen ud,” siger Søren Møller, der er formand i DGI.

Bygger bro mellem flygtninge og foreninger

I Thisted Kommune påpeger chef i kultur- og fritidsforvaltningen Ole Sørensen, at det har haft stor værdi for forvaltningen at være med i projektet. 

”Vi gik ind i Netværksforeningerne, fordi vi kunne se, at vi havde et udviklingspotentiale i forhold til integration af flygtninge i vores foreninger. Med de erfaringer, vi nu har gjort os med Netværksforeningerne, er vi endt ud med en metode for, hvordan vi vil bygge bro mellem flygtninge og idrætsforeninger i kommunen,” siger Ole Sørensen.

Flygtninge og asylansøgere kender ikke idrætsforeningerne

Som led i projekt Netværksforeningerne gik idrætsforeninger, sociale foreninger, asylcentre, integrationskonsulenter, fritidskonsulenter, sprogskoler og VUC i Vesthimmerlands og Thisted Kommune sammen for at få flygtninge og asylansøgere ind i det danske foreningsliv.

Parterne mødtes til en række workshops, hvor de gode ideer, forslag til aktiviteter, samarbejder og løsninger spirede frem. 

Læs også: Samarbejde om flygtninge giver nye medlemmer

Evalueringen af projektet, som antropolog Zachery Whyte fra Københavns Universitet står bag, viser, at flygtninge, asylansøgere og idrætsforeninger har svært ved selv at finde hinanden.

Idrætsforeninger og sociale foreninger som Venligboerne, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp mangler kendskab til hinandens arbejde.

Så der er store potentialer i netværkssamarbejdet mellem kommune, sociale foreninger og idrætsforeningerne.

Ud af skolen og ind i hallen

Et af de tiltag, som projekt Netværksforeningerne satte i gang, var i Aars.

Her lavede Aars Gymnastikforening et samarbejde med VUC, hvor flygtninge fik sprogundervisning. VUC ændrede de ugentlige idrætsmoduler til introduktionsmoduler i idrætshallen, hvor frivillige i Aars GF tilbød træning i idrætter som grundtræning og crossdance.

Læs mere om aktiviteterne i Aars

På den måde blev flygtningene taget i hånden og fik en genvej ind i det lokale idrætsfællesskab.