Nu kan foreninger søge DIF og DGI’s coronahjælpepulje

DIF og DGI’s coronahjælpepulje er fredag den 1. maj 2020 åbnet for ansøgninger. Ansøgningsfristen løber til og med fredag den 15. maj 2020.

Corona-hjælpepuljen er lukket for ansøgninger. Men som følge af en politisk aftale er puljen tilført yderligere midler og åbner derfor igen for ansøgninger om tabte indtægter i 2021 grundet corona. Puljen forventes at genåbne i løbet af foråret 2021.

Så er det nu, hvis foreninger vil søge om midler fra DIF og DGI’s coronahjælpepulje. Puljen indeholder 44 millioner kroner, der kan uddeles til lokale idrætsforeninger for at afbøde de økonomiske konsekvenser, som foreninger oplever som følge af nedlukning for aktivitet i forbindelse med coronakrisen.

Det kan være som følge af aflyste stævner, manglende kontingentbetalinger, manglende deltagelse på festivaler og lignende.

Søg fra 1- 15. maj

Det er muligt at ansøge om midler fra puljen fra mandag den 1. maj til og med den 15. maj. Alle ansøgninger vil blive behandlet senest ved udgangen af juni måned.

Også idrætsforeninger, som ikke er medlem af DIF og DGI kan søge puljen. Yderligere oplysninger om ansøgningsprocedure, retningslinjer samt spørgsmål og svar kan findes her.

Pengene i puljen kommer fra Kulturministeriet på baggrund af en politisk aftale indgået af et bredt udsnit af folketingets partier.