Ny undersøgelse: Udsatte voksne er mindre aktive

Alder, uddannelse og socioøkonomisk baggrund er afgørende for voksnes bevægelsesvaner, viser undersøgelsen Danmark i Bevægelse. DGI’s formand påpeger, at mange foreninger gerne vil samarbejde med kommunerne om at få inaktive med i fællesskaberne.

Voksnes sociale og uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for, hvor aktive de er, viser undersøgelsen Danmark i Bevægelse fra SDU.

Der er store forskelle på, hvor meget borgerne i landets kommuner bevæger sig, og hvilke former for bevægelse, de udfører, både som fritidsaktivitet, som transportform og på job eller uddannelse.

I nogle kommuner er andelen af voksne, der løber, dyrker holdboldspil eller går til gymnastik, tre gange større end i andre kommuner. Det viser en analyse af bevægelsesvanerne i hver af de 98 kommuner, som undersøgelsen Danmark i Bevægelse netop har offentliggjort.

Undersøgelsen Danmark i bevægelse viser:

  • Kvinder er lidt mere aktive i fritiden end mænd.
  • Unge er lidt mere aktive end midaldrende og ældre.
  • Personer med uddannelse er mere aktive i fritiden end personer uden uddannelse.
  • Dem, der er på arbejdsmarkedet eller får folkepension, er mere aktive end dem uden job.

Alder, uddannelse og sociale vilkår er afgørende

Men mindst ligeså interessant er det, at undersøgelsen viser, at alder, uddannelse og socioøkonomisk baggrund er afgørende for bevægelsesvanerne. Til gengæld har antallet af idrætsfaciliteter og foreninger mindre betydning for de voksne.

DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen slår fast, at undersøgelsen er vigtig viden for både DGI, idrætsforeninger og kommuner.

”Undersøgelsen understreger, at hvor meget voksne bevæger sig, er meget afhængigt af hvor vores vilkår, job, uddannelse og hvor vi bor. Den viden er vigtig for os, når vi sammen med foreninger udvikler aktiviteter til inaktive voksne, som vi rigtig gerne vil have med i fællesskabet,” siger hun.

Førtidspensionister bevæger sig mindre end andre

Professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet står bag undersøgelsen og har udgivet notat om årsagerne til, at bevægelsesvanerne varierer fra kommune til kommune. For der er nogle generelle mønstre

”Borgernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund har langt større betydning for, hvor fysisk aktive de er, end hvilke muligheder for bevægelse, de har i deres område,” siger Bjarne Ibsen i en pressemeddelelse.

”De stærkeste faktorer til at forklare, hvor stor en andel af borgerne i kommunen, der er fysisk aktive, er fordelingen mellem unge og ældre, andelen med en uddannelse samt de socioøkonomiske forhold, altså andelen af borgere i udsatte positioner: Ledige på kontanthjælp eller dagpenge, førtidspensionister og indvandrere. Førtidspensionister bevæger sig mindre end alle andre.”

Foreningerne vil gerne samarbejde

Charlotte Bach Thomassen peger på, at undersøgelsen bekræfter, hvad man har vist længe, nemlig at der er en sociale skævvridning i, hvor meget voksne bevæger sig.

”Vi er desværre ikke overraskede. Men det er vigtig viden, når vi udvikler foreninger og aktiviteter og samarbejder med kommunerne. For kommunerne er der noget økonomi i at gøre inaktive og udsatte til en del af fællesskaberne, og DGI’s foreningsundersøgelse viser samtidig, at mange idrætsforeninger gerne vil samarbejde med kommuner om aktiviteter for udsatte voksne. Så det skal vi have endnu mere af.”

DGI’s undersøgelse viser, at 59 procent af idrætsforeningerne gerne vil samarbejde med kommuner om at give ledige borgere et foreningstilbud. Og 47 procent er positive over for at samarbejde om motion og fællesskaber for borgere med psykiske lidelser.

Forskel på børn og voksne

Danmark i Bevægelse er den hidtil største måling af danskernes bevægelsesvaner. Den er udført af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik. Undersøgelsen blev besvaret af 163.000 unge og voksne på +15 år i efteråret 2020, og den er støttet af Nordea-fonden.

DGI’s formand hæfter sig ved, at undersøgelsen ikke tager højde for, at der kan være forskel på børn og voksne.

”Ifølge undersøgelsen er antallet af idrætsfaciliteter og foreninger af mindre betydning for voksnes bevægelsesvaner. Det tror jeg skyldes, at voksne er mere fleksible og f.eks. kan tage hen i nabokommunen og dyrke motion. Men foreninger og adgang til faciliteter er i høj grad afgørende for, om børn er aktive. Det ser vi blandt andet i de byer, hvor foreningerne har ventelister på grund af facilitetsmangel,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Samtidig er der i undersøgelsen en meget bred definition af bevægelse, hvor også for eksempel indkøb og havearbejde tæller med. I DGI og idrætsforeningerne arbejder  med vægt på fællesskab, udfordring, bevægelsesglæde og sundhed, og med en intensitet som blandt andre Sundhedsstyrelsen anbefaler.