Nyt studie: Intet quickfix mod inaktivitet

Det ville som bekendt være det mest optimale for folkesundheden, hvis alle borgere rørte sig nok. Det er dog ikke tilfældet, for i følge Sundhedsstyrelsen er 30 procent af den voksne befolkning inaktive. Derfor skal vi i højere grad forstå fysisk inaktivitet som en kompleks problemstilling. En problemstilling, som kræver solide indsatser, der hverken er hurtige eller simple.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Aarhus Universitet, som er lavet i samarbejde med Syddansk Universitet og Københavns Universitet med støtte fra Bevæg dig for livet-samarbejdet, som DIF og DGI står bag.

”Vi bør være bevidste om, at der er mange forskellige veje til at blive og være fysisk aktiv, så one size fits all løsninger vil sjældent være succesfulde,” siger Knud Ryom fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Ifølge Knud Ryom, som er en af forskerne bag undersøgelsen, skal man i højere grad have menneskers livsforløb for øje, når det gælder indsatser mod fysisk inaktivitet.

For begivenheder som for eksempel at blive gift, flytte eller begynde på nyt arbejde, har en stor indvirkning på vores aktivitetsniveau. Og så er det vigtigt at tage forhold som alder, tryghed, afstand og kulturelle og religiøse faktorer i betragtning.

Forudsætninger for adfærdsændring

I undersøgelsen er der desuden fremhævet tre temaer, som kan spille en afgørende rolle for fysisk inaktivitet. Det første er den enkeltes individuelle historie med fysisk aktivitet. Det næste er sportsorganisationer eller idrætsforeningers betydning for fysisk aktivitet. Og endelig er der samfundets ansvar for fysisk inaktivitet.

”Vores individuelle erfaringer med fysisk aktivitet er vigtigt i forhold til motivation og adfærdsændringer. Idrætsforeningerne har ligeledes en betydning, især med tanke på at skræddersy eller tilpasse tilbud og aktiviteter til målgruppen, mens samfundet også bør anspore og skabe flere muligheder for fysisk aktivitet,” uddyber Knud Ryom.

Han understreger også, at det er en fordel med et såkaldt physical literacy-perspektiv. Eller sagt på nydansk: At man tager fysisk inaktive borgere og gruppers bevægelseskompetencer i betragtning, når man prøver at forstå dem og gerne vil motivere dem til et højere aktivitetsniveau.   

Bevæg dig for livet-kommuner arbejder på tværs

I Bevæg dig for livets visions- og samarbejdskommuner arbejdes der målrettet for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på tværs af forvaltningsområder, der kan spille ind. Det handler om at motivere gennem gode tilbud og rammer og zoome ind på målgrupper og arenaer, som i dag er præget af fysisk inaktivitet.

”Det er et interessant studie fra Aarhus Universitet. Og heldigvis er der allerede mange indsatser i gang i visionskommunerne, der spiller ind i de pointer, som forskerne slår fast. Ikke mindst i forhold til hele brobygningen mellem kommunale forvaltninger og over til foreningslivet”, siger Morten Grubbe, som er projektleder i den kommunale enhed i Bevæg dig for livet.

”Det kommer blandt andet til udtryk, når personer, som har gennemført et kommunalt sundheds- eller rehabiliteringsforløb, bliver hjulpet ud i lokale foreningsfællesskaber. Det er en håndholdt indsats, hvor det i samarbejdet mellem forvaltninger inden for sundhed, kultur og idræt sikres, at hver enkelt person bliver matchet med det rigtige foreningsfællesskab. Det skaber motivation såvel som tryghed at blive fulgt ned til en lokal idrætsforening, og vi oplever også, at det giver bedre forudsætninger for at fastholde en aktiv livsstil,” siger Morten Grubbe.

Fakta om undersøgelsen:

Studiet fra Aarhus universitet bygger på en omfattende gennemgang af videnskabelige artikler og interviews med eksperter på området. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Publich Health, og målet er at udfolde en generel diskussion om fysisk inaktivitet for i sidste ende at generere viden, der kan bruges af politikere, praktikere og forskere.