DGI Fokus

DGI Fokus er en samarbejdsmodel tilpasset børn, unge og voksne med særlige behov. Vi tilbyder forløb i lokale idrætsforeninger i samarbejde med kommuner, institutioner og instruktører.

Alt for mange er ikke en del af foreningslivet. Gennem et DGI Fokus-forløb præsenteres børn, unge og voksne for fællesskab, foreningsliv og en særligt udvalgt idræt, der matcher gruppens ønsker, behov og kompetencer.

I samarbejde med fagprofessionelle bygger vi bro til særligt udvalgte idrætsforeninger i hele Danmark for at styrke sårbare medborgeres fysiske og mentale sundhed.

Modellen er veldokumenteret, optimeret og resultatet af mange års erfaringer med idrætstilbud for sårbare børn, unge og voksne.

Vi har dygtige konsulenter i hele landet, der er klar til at igangsætte og følge forløbet tæt fra start til slut. Hvad enten du er fagperson, forælder til et barn eller du selv har særlige behov, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger