Aflys for alt i verden ikke skydningen

Linda Griffiths Højlund er mor til fire børn med ADHD, og i en alder af 39 år fik hun selv diagnosen ADHD.

"Der skete det, at da jeg fik medicin, startede jeg med at blive skilt," siger den 43-årige Linda, der i dag lever sammen med Brian Flindt, som bakker op og har en god forståelse for hendes børn.

Før hun startede til skydning for tre år siden, turde hun ikke gå til købmanden. Nu springer hun af sted, hvis vi spørger hende.

Linda Griffiths Højlund, mor til Ninna på 15 år, der lider af ADHD

Hun kan bekræfte, at der findes mange forskellige slags ADHD. Hun og hendes børn har vidt forskellige udfordringer trods den sammen diagnose. For den næstældste – Ninna på 15 år – er skydning blevet noget, der har gjort en forskel og udviklet hende positivt. Hun er blevet selvstændig, har fået større selvtillid og tør pludselig bevæge sig ud blandt fremmede.

"Før hun startede til skydning for tre år siden, turde hun ikke gå til købmanden. Nu springer hun af sted, hvis vi spørger hende. Hun vil heller ikke længere have, at vi følger hende til træning," fortæller Brian Flindt.

Han glemmer aldrig, den første gang Ninna kom hjem fra skydning. Hun smilede over hele femøren og viftede med skydeskiverne, som hun havde fået lov til at tage med hjem. I dag træner hun mandag og tirsdag og tager med til stævner i weekenden.

For Ninna har skydningen også smittet af på det boglige i skolen. Hun er blevet mere målrettet, efter hun er startet som skytte, og nu kan hun pludselig gøre ting færdige. Noget, hun ikke tidligere har kunnet.

"I skolen har hun haft det med at flippe ud, så der har været mange fastholdelser gennem årene. I et år har der ingen fastholdelser været, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan takke skydningen for det," siger moderen.

Der er dog en ting, som kan få Ninnas verden til at vælte. Og det er, når skydningen bliver aflyst.

"Forleden blev skydningen aflyst, og så brød hun fuldstændig sammen. Hun var ked af det og sur i flere dage efter," lyder det fra moderen Linda Griffiths Højlund.

Åndedrættet er vigtigt

Den 15-årige Jasmin fik sin diagnose som fire-årig og begyndte til skydning for fem år siden. Ifølge hendes forældre giver det sig bl.a. udslag i, at hun har svært ved at være blandt mange mennesker.

Jeg bliver helt høj af at se hende, når hun får en god oplevelse ved at ramme.

Henriette Sebech, mor til Jasmin på 15 år, der lider af ADHD

"Vi har fulgt hende i skytteforeningen, og i starten ville hun kun sidde hos os i opholdslokalet. Det er langsomt blevet bedre," siger Patrick Sebech, der som far har brugt mange timer på at stå bag ved hende på skydebanen, så hun kunne føle sig tryg.

Moderen Henriette Sebech var til at begynde med meget skeptisk over for den nye idrætsgren, fordi Jasmin er udadreagerende og nogen gange handler uden at tænke sig om. Hvordan skulle det så ikke gå på skydebanen, lød moderens bekymring, som snart blev gjort til skamme.

Jasmin bruger mange kræfter, når hun er på skydebanen. Jeg bliver helt høj af at se hende, når hun får en god oplevelse ved at ramme," siger Henriette og tilføjer, at datteren bliver rolig, når hun står bag en riffel i Ravnsborg Skytteforening.

En af de ting, hun tager med sig fra skydebanen, er vejrtrækningen.

"Nu er hun på efterskole, og hvis hun ringer hjem og er ulykkelig, fordi hun er presset, siger jeg til hende, at hun skal tænke på vejrtrækningen og gå ind i sig selv. Det hjælper, og så bliver hun klar igen," fortæller Henriette Sebech, der understreger, at familien altid har haft fast struktur på hverdagen, så datteren bedre har kunnet kapere udfordringer.