FOKUS findes nu i engelske og tyske udgaver
Fokus-projektets gavnlige virkning på børn og unge med især adhd kan nu også ses i udlandet i de nye video-udgaver på engelsk og tysk.
Nu kan interesserede uden for Danmarks grænser blive klogere på skydetrænings positive virkning på børn og unge med adhd og ligende udfordringer.
DGI Skydning har produceret en video om FOKUS-projektet i en engelsk og en tysk udgave, så andre end danskere kan få et indblik i projektets måde at kombinere skydevåebn og træning af primært børn.
Video på engelsk
Video på tysk
En af de store udfordringer for projektet ”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt” har været at berolige udenforstående, der er bekymret for at lære børn med ADHD at håndtere skydevåben.
”En farlig cocktail” er folks umiddelbare reaktion, men den bekymring deles ikke af børnepsykolog Christian A. Stewart-Ferrer fra Odense Kommune.
"Det er ikke farligt, men derimod gavnligt at lære denne gruppe børn og unge præcisionsskydning."
"For at lære det, skal de vide, hvordan deres krop fungerer og have styr på vejrtrækning og puls," forklarer han og tilføjer:
"Deres sind og krop skal være i fuldstændig balance, og hvis der ikke havde været skydevåben indblandet, ville vi kalde det mindfulness."