Petanqueturnering 2021 Roskilde - Kvartet

Hvornår
31. maj kl. 08:00 - 15. aug 2021 kl. 08:00
Hvor
Flere steder i Midt- og Vestsjælland, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 15 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 73 5001

Turneringen er åben for alle medlemmer i DGI Roskilde.

Turneringen er en dobbeltturnering, som spilles i klubberne i ugerne 22, 24, 26, 28, 30 og 32. Da vi har rykket starten på turneringen frem, er der ikke nogen ferieuge i år.  Kampene kan spilles på andre tidspunkter, men alle kampe skal være spillet ved udgangen af uge 32.

Kvartetturneringen er som sidste år opdelt i 3 serier – A, B og C.

SERIE A består af 12 hold inddelt i 3 puljer efter lodtrækning. De 12 hold, der er kommet i serie A er 3 hold fra Hedebo, 1 hold fra RSPC, 1 hold fra G 77, 1 hold fra Kr. Sonnerup,

1 hold fra Kr. Såby, 1 hold fra Ishøj, 1 hold fra Tune, 1 hold fra Vallensbæk, 1 hold fra Torslunde og 1 hold fra Havdrup.

Der må aldrig være mere end 3 hold fra samme klub i serien.

Nr. 1 og 2 fra hver pulje går videre til slutspillet, som afholdes søndag den 22. august hos RSPC i Roskilde.

Nr. 1 efter slutspillet går videre til Landsmesterskabet i kvartet som afholdes den 3.- 4. oktober hos BK 93 på Amager. Deltagergebyret + maden dækkes for 4 personer af DGI.

Husk at alle hold, iflg. aftale på Midtvejsmødet, skal have afklaret, om de vil deltage i Landsmesterskaberne, når de kommer til slutspillet. Se nærmere i reglerne for kvartet.

De 2 dårligste hold efter grundspillet rykker ned i serie B næste år.

SERIE B består af 12 hold inddelt i 3 puljer. De 12 hold, der er kommet i serie B er 2 hold fra Torslunde, 1 hold fra Havdrup, 3 hold fra Hedebo, 1 hold fra Vallensbæk, 1 hold fra RSPC, 2 hold fra Osted, 2 hold fra Køge. Der må aldrig være mere end 3 hold fra samme klub i serien.

Alle 1'ere og 2’ere fra hver puljer går videre til slutspillet, som afholdes søndag den 22. august hos RSPC i Roskilde.

De 2 bedste hold i slutspillet rykker op i serie A næste år.

De 2 dårligste hold efter grundspillet rykker ned i serie C.

SERIE C består af resten af holdene fra sidste år samt nye tilmeldte hold.

Nr. 1 og nr. 2 fra hver pulje går videre til slutspillet, som afholdes søndag den 22. august hos RSPC i Roskilde.

De 2 bedste hold efter slutspillet rykker op i serie B .

COVID-19  
I forbindelse med alle arrangementer overholder DGI Midt- og Vestsjælland alle myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, samme forventning er der til samarbejdspartnere og deltagere. Læs alle anbefalinger og andre gode råd på siden "Sådan håndtere du Coronakrisen i foreningen"

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer