Petanqueudstyr

Petanque kan spilles uden at det er nødvendigt at købe en masse udstyr. Hvis du har lyst, findes der dog en masse hjælpemidler, som gør spillet lettere. Hvem ved, måske bliver det endnu sjovere at ramme grisen med det rette udstyr.

Tasker

Gode petanquekugler er lavet af stål og forholdsvis tunge. Derfor går man ikke rundt med kuglerne i hånden eller i en beholder, som ikke er til lige netop petanquekugler. Med en taske til dine kugler er du sikker på, at de bliver opbevaret rigtigt, og at du med lethed kan transportere dem fra banen og hjem.

Et målebånd er vigtigt, når få millimeter afgør kampen

Kugler

Kuglerne er petanquespillets vigtigste element. Skal du til turnering, er der klare regler for kuglernes udformning, men hvis du skal spille i haven eller på stranden, kan du bruge såkaldte weekendkugler. Du kan læse meget mere om petanquekugler, deres udformning og meget andet her.

Måleredskaber

Petanque er detaljernes spil, hvor hver enkelt millimeter tæller. I kampens hede kan det dog være svært at vurdere helt præcis, hvilken kugle, der ligger tættest på målkuglen. For at få det præcise resultat kan I gardere jer med forskellige måleinstrumenter. Et målebånd eller en tommestok kan være et uvurderligt værktøj, når I skal finde kampens vinder.

Magnetopsamler

Efter mange timers petanque har man samlet kuglerne op et utal af gange. Dette er udfordrende for mange og kan være et stort problem for folk med eksempelvis rygproblemer. Derfor kan det være rart med en magnetopsamler, som nemt og hurtigt bringer kuglerne fra banen til hånden.

En pointtæller kan være et nyttigt værktøj

Pointtæller

En pointtæller hjælper jer med at holde styr på spillets point. Ved at benytte dette redskab undgår I misforståelser og uoverensstemmelser over pointstillingen, og I kan koncentrere jer om spillet.