Projekt "Flere medlemmer"

Vi vil gerne have endnu flere til at spille petanque. Derfor arbejder vi lige nu med projektet "Flere medlemmer".

En flok engagerede ambassadører rundt om i Danmark kontakter nye mennesker, der forhåbentlig får lyst til at spille sammen med os.

Målet er, at der kommer 50 nye foreninger og 3.000 nye medlemmer på knapt 3 år - og det mål når vi!

Vores instruktører tilbyder gratis hjælp, fordi de elsker petanque spillet og den gode stemning. De elsker deres sport, og vil gerne have endnu flere til at opleve det samme. 

Vil du hjælpe vores instruktører - og samtidig hjælpe din forening med flere medlemmer? 

Her er opskriften på en ny aktivitet i din forening

Petanque er for de ”rigtigt voksne”. Her får man socialt samvær, hygge og netværk. Man behøver ikke købe dyrt udstyr eller særlige sko.

DGI Petanque trykker en velkomstfolder til de nye spillere. Og sørger for, at der er en instruktør de første uger. Instruktøren medbringer kugler til alle spillere. 

Petanque kan spilles på alle underlag. En grus-parkeringsplads er velegnet. 

Du skal bare finde stedet med et velegnet underlag, adgang til et toilet og en bænk til at drikke kaffen på.