Træn din taktik

Lær at lægge en god taktik for dit petanquespil. Det kan være afgørende for, om du løber med sejren.

I mange kampe er holdenes taktik afgørende for, hvem der løber med sejren. Men god taktik har ingen facitliste, og det handler ofte bare om at tænke sig om. 

Du har måske allerede tænkt over, hvad der er vigtigt, når du kaster grisen? Hvordan du bedst kan håndtere den sidste kugle og lukke kampen? Hvordan du finder den bedste rollefordeling, og om det er en god idé at skifte roller undervejs? 

Alt det og meget mere bliver du klogere på i DGI Petanques taktikvideoer. 

Brug taktikvideoerne som inspiration til, hvad du skal være opmærksom på, næste gang du skal lægge taktik før en kamp.